Beskrivelse
Vi har nu glæden af at byde velkommen indenfor på Madsensvej 12, hvor I bliver mødt af en solid og gedigen rødstensvilla, der er oplagt til den lille familie eller parret. Her får I et hjem, der prydes af hvide dannebrogsvinduer med termo og rødt tegltag. Den småstensbelagte indkørsel rummer en carport og går forbi forhaven med græs og hæk ud mod offentlig vej. I får en skøn gårdhave med træterrasse, og en herlig, lukket og ugeneret baghave, der desuden rummer et udhus med værksted og et drivhus.Vender I blikket mod boligen, starter turen i entreen, hvor der er trappe til førstesalen. Herfra er der adgang til stuen, der fremstår lys og rummelig med store vinduespartier og god plads til at indrette jer. Det store køkken er belagt med klinkegulv, og her er der alle hårde hvidevarer, masser af bordplads og opbevaringsmuligheder. Der er plads til et spisebord, og I får udgang til haven, hvilket tillader god luftcirkulation.Fra køkkenet er der adgang til et bryggers samt nedgang til en viktualiekælder med gode opbevaringsmuligheder, ligesom I kan tilgå badeværelset med vask, toilet, bruseniche, gulvvarme og installation til vaskemaskine. Bevæger I jer op på førstesalen, er der fra repossen adgang til et soveværelse og et værelse, der begge fortsætter den pæne stil, samt et uudnyttet loftsrum. Villaen opvarmes desuden ved nem og bekvem fjernvarme.Placeringen i Holeby giver jer kort til alle nødvendigheder i form af indkøb, skole samt daginstitution, og derudover finder I en sportshal med gode fritidsaktiviteter samt offentlig transport med afgange mod Rødby, Maribo og Nykøbing Falster. I Maribo, der kan nås på 14 minutter bag rattet, er der desuden gymnasium, detailhandel og gode spisesteder, mens der bare er fem minutter til motorvejstilkørsel.Vi ser frem til at møde jer.Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.#lollandfalsterlovestorm…