Borsvinget 21G, 5320 Agedrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velindrettet enderækkehus med nem og dejlig have

Dette velindrettede enderækkehus finder du på en blind stikvej til selve Borsvinget. Her bor du med andre ord på en meget rolig adresse, hvor der ikke er gennemgående trafik, og hvor alle aldre – fra de helt unge til seniorerne – trygt og ugeneret kan bevæge sig rundt i nabolaget.Den fredelige og familievenlige beliggenhed understreges blot af de grønne arealer, som skærer gennem bebyggelsen. Og her i enderækkehuset løbet netop sådan en grøn kile forbi på husets østlige side. Med adresse i Bullerup får du desuden fordel af at have meget nem adgang til såvel bylivet som naturen omkring hele Odense. Det er let at komme i retning af både Odense Centrum og mod Kerteminde i den modsatte retning, og vil du en tur til vandet ved eksempelvis Seden Strand, kan den overskuelige rute tilbagelægges på cykel.Hjemme på matriklen får du et overskueligt grundareal på 183 m2 at gøre godt med, og selve boligarealet er på 101 m2. Boligen fordeler sig over halvandet plan og planløsningen er ganske gennemtænkt. Stueplan er nemlig helliget de fælles stunder, mens pladsen på første sal er reserveret de mere stille og private af slagsen. Heroppe får du tre fine værelser, der alle har indbygget skabsplads. Det største værelse – det oplagte forældresoveværelse – har endda adgang til sit eget toilet.Nedenunder i stueplan finder du husets badeværelse. Det ligger på praktisk vis i forbindelse med entréen. Derudover er her et køkken, en spiseplads og en stue, som ligger i et åbent rumforløb. I praktisk direkte forlængelse af køkkenet ligger et bryggers med plads til vaskefaciliteter, og fra stuen er der udgang til en sydvendt og delvist overdækket terrasse i den velafskærmede baghave. Foran huset er der endnu en terrasse – den er etableret, så den ligger godt i læ mellem selve huset og carportens opbevaringsskur.Vil du kigge nærmere på det velindrettede enderækkehus og på den gode, rolige beliggenhed? Så kontakt os allerede i dag på tlf. 63 16 01 01, og lad os arrangere en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Borsvinget 21G, 5320 Agedrup1.295.000 kr.13.121 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.780 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 101 ㎡Grund: 183 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1984