Beskrivelse
Charmerende 2V midt i Vejgaard
På den attraktive beliggenhed i Vejgaard nær centrum, tæt på Østre Anlæg, havnemiljøet samt alle hverdagens nødvendigheder, ligger denne fine lejlighed i god stand. Her kan du se frem til en stor stue, et rummeligt soveværelse, et pænt og funktionelt køkken og et godt badeværelse med separat bruseniche. Derudover er lejligheden perfekt som forældrekøb.Velkommen til: Du bosætter dig ganske attraktivt, for fra din kommende adresse har du gå- eller cykel afstand til det meste. Alt det praktiske i form af indkøb, apotek og busforbindelser ligger under 300 meter fra lejligheden. Derudover når du hurtigt til det idylliske Østre Anlæg i øgadekvarteret, hvor du kan nyde de grønne omgivelser i fritiden, mens cyklen nemt bringer dig til centrums herligheder og det rekreative miljø på havnen. Endelig skal du blot træde i pedalerne i et kvarter, før du rammer Aalborg Universitet. Lejligheden befinder sig på anden sal i en nydelig ejendom fra 1937, og her bliver du også en del af en velfungerende ejerforening. Fra gården er der adgang til en fælles altan og mulighed for at parkere din cykel i et cykelskur. Indenfor hersker en charmerende stemning, og hjemmet fremstår generelt velholdt og indbydende. De gennemgående plankegulve i stue og soveværelse er afhøvlet i 2017, mens vinduet i køkkenet er udskiftet i år 2022. Loftet i stuen er pyntet af en fin stukkatur, og rummet har en god størrelse med et dejligt lysindfald. Du får dermed frie hænder til at indrette både en sofasektion og en spiseafdeling, så vennerne kan inviteres på middag. Køkkenet er veludnyttet og rummer både en opvaskemaskine samt en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Til slut får du et pænt badeværelse med en separat bruseniche og et væghængt toilet. Har du fået lyst til at se mere? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning….