Bramdrupvej 2, 6000 Kolding

 

Beskrivelse

Stor og rummelig villa i skønne Bramdrupdam!

Åbent hus med tilmeldingskrav 15/10 – klik på billede –

Vi har netop fået denne villa til salg, som byder på rigtig mange muligheder for, at I kan gøre det lige som I ønsker det og skabe lige netop de rammer jeres familie har brug for.

Boligen er placeret i skønne Bramdrupdam, hvor du er godt placeret mellem Kolding storcenter og motortrafiknetværk. Boligen ligger nær tandlæge, skole, børnehave og vidunderlige sportsfaciliteter, som især er blevet udvidet hen over de sidste år.

Vi byder jer velkommen indenfor på Bramdrupvej 2, 6000 Kolding!

Vi starter i husets bryggers, her er der god plads til at ordne vasketøjet samt få stillede jakker og sko væk efter brug. Vi bevæger os nu mod boligens køkken, men inden man når til køkkenet finder vi også det ene badeværelse af de to i boligen. Køkkenet er dejligt rummeligt, hvor der er god plads til at lave middag og samles hele familien. Fra køkken er der adgang til en større spisestue med plads til familien og større sammenkomster. I forlængelse med spisestuen er der to stuer og et værelse. Her er det helt op til den individuelle sjæl, om hvordan man vil indrette det, men lille hint. Hvis man nu ønsker sig sin egen hyggekrog med bibliotek er der god mulighed for dette. Her er der også installeret varmepumpe.

I den anden ende af boligen, tilbage forbi bryggerset er der fire disponible rum, som den kreative kan slå sig løs på.

På 1 sal. Finder man tre fine værelser, et større badeværelse plus en større gang som snildt kan indrettes til kombineret stue og køkken. Nuværende sælger, har haft boligens første sal udlejet gennem Airbnb, så dette er også en mulighed for at finde anvendelse af de mange kvadratmeter.

Men det mest tryllebindende ved denne bolig er haven, det er en oase, hvor du bare føler dig helt fri. Her har du mulighed for at finde en af havens mange hyggekroge, og slappe helt af. Der er træterrasse med plads til bålsted, der er plads til grillen og et større bord, hvis man vil samle familien til en hyggelig omgang grillaften. Længere nede i haven er der shelter plads, som også fungerer som hyggekrog. Hvis man har lyst til friske æg, har I mulighed for at holde høns ude i haven, hvor der er større indhegning til det.

Bramdrupvej 2 byder på mange forskellige muligheder, så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan tage jer med på fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bramdrupvej 2, 6000 Kolding1.445.000 kr.6.740 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.348 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 195 ㎡Grund: 1069 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1897