Beskrivelse
Unik taglejlighed med god loftshøjde og kæmpe altan
Leder I efter en lejlighed med god plads, men leder I også efter et hjem, der skiller sig ud med sit personlige udtryk og prisværdige detaljer? Hvis ja, så læs med her!Kom indenfor til gennemført hygge og charme, der eksemplificeres ved rå lofts- og gulvbjælker, smukke, lyse gulve med flot patina, murstensvæg og skrå vægge, der omfavner jer på skøn vis. Her har I følelsen af hjem, af varme og af velvære, og når I træder ind i det store, åbne opholdsrum i form af to stueafdelinger og et køkken, er det svært at skjule begejstringen. Den rare stemning er ikke til at tage fejl af, og det pladsrige rum gør det let for jer at indrette sofaafdelingen, placere langbordet og skabe hyggekrogene. Køkkenet er enormt flot, dets materialer og nuancer matcher boligen, og I får god opbevaringsplads og moderne hårde hvidevarer. Det åbne miljø fungerer virkelig godt, og rummet er som skabt til samvær på alle måder. Lejlighedens to værelser har begge en dejlig størrelse, et godt lysindfald og flotte, lyse gulve. I får desuden fornøjelsen af et meget rummeligt badeværelse med en stor bruseniche, plads til vaskemaskinen med tilbehør og et ovenlysvindue. Lejligheden er originalt en 5-værelses lejlighed, og det kræver ikke meget arbejde at etablere et par ekstra værelser igen. Derudover er der lige nu et loftrum over lejligheden, som muligvis vil kunne købes og inddrages i boligen – enten som en hems, loft til kip eller begge dele.Lejligheden er en del af en ejendom, der for første gang så lyset i 1903, og I kommer til at befinde jer på 5. etage, hvilket betyder, at dette er en attraktiv taglejlighed. I den forbindelse får I glæden ved en stor altan, som I nærmest kan kalde jeres egen tagterrasse. Herfra har I en fremragende udsigt over byens tage, og I har plads til havemøbler, urtebede, plantekrukker og grill.Det lune hjem ligger på det altid mulighedsrige, pulserende Nørrebro, og I befinder jer derfor konstant tæt på alle storbyens fornøjelser og praktikaliteter. I er omgivet af caféer, restauranter, kaffesteder og barer på Nørrebrogade, Jagtvej og Stefansgade, mens I har fitnesscentret 500 meter væk og både Kvickly og Aldi inden for 200 meter. Selvom I kommer til at bo i hovedstaden, skal I ikke snydes for grønne områder, da I kan gå ganske, ganske få minutter til enten ByOasen eller Assistens Kirkegård. I kan altså gå eller cykle til det hele, men hvis vejret svigter, så fanger I bare metroen ved Nørrebros Runddel under 300 meter fra dørmåtten.Søllerødgade 27, 5. har uden tvivl vores opmærksomhed. Har den jeres?BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ!BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ PÅ TLF: 3587 7000!…