Beskrivelse
Velholdt sommerhus på god naturgrund
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/10 – klik på billede –
På en 4.000 kvm. stor lyngklædt naturgrund ligger dette charmerende stråtækte sommerhus, med udsigt udover hede arealet og klitterne. Sommerhuset er løbende vedligeholdt, og her kan f.eks. nævnes flere vinduer og døre, tag på udhus, rygning på hovedhus, stråtag mod syd samt HTH-køkken og badeværelse. Her kan du nyde ferien i fred og ro sammen med familien.
Når du træder ind i sommerhuset, har du som det første et lyst og moderniseret badeværelse med flotte mørke gulvklinker og håndvask fra Aubo. Fortsætter du længere ind i huset finder du den store stue og opholdsrum i åben forbindelse til køkkenet. Herfra har du et stort vinduesparti mod syd og vest, med udgang til terrasser fra dem begge. Herfra har du en storslået udsigt til det flotte klitlandskab. Det flotte HTH-køkken indbyder til god madlavning samtidig med socialt samvær. Når de kolde måneder kommer nærmere og mørket sænker sig, kan du tænde op i brændeovnen og nyde varmen som spreder sig.
Hertil har du tre gode og separate soveværelser, hvoraf de to har skabsplads. Endvidere et godt depotrum med plads til opbevaring samt teknikrum.
Med en god og delvis overdækket terrasse mod syd og indhegnet terrasse mod vest, kan du nyde sommersolen i læ for vinden. Huset er beliggende på en 4.000 kvm. stor grund med mulighed for at bygge op til 240 kvm.
Der er til sommerhuset et godt udhus.
Sommerhuset er ikke tilmeldt udlejning.
Her får du mulighed for at opleve en fantastisk natur med klitter, marehalm, lyng og den hvide sandstrand som ligger blot 750 meter væk. Der er kun 2,4 km ind til Søndervig, hvor der er forskellige butikker, spisesteder, indkøbsmuligheder og aktiviteter for alle aldre….