Beskrivelse
Stor stuelejlighed med privat have, kælder og to p-pladser
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/10 – klik på billede –
Drømmer I om at få jeres egen have, men orker I ikke at vedligeholde en villa? Så er denne skønne stuelejlighed på Langesvej i Hillerød måske det helt rigtige match. Fra stuen har I direkte udgang til en privat have, hvor I kan nyde udendørslivet helt ugeneret, og der er desuden en dejlig fælleshave for ejendommens beboere. Boligen er velindrettet og indeholder både køkken-alrum, stue, soveværelse og børneværelse/kontor. Hertil kommer en anvendelig kælder med egne vaskefaciliteter og god mulighed for opbevaring, værksted eller hobbyrum. Der medfølger to parkeringspladser – en stor kvalitet for en lejlighed, der ligger så centralt som denne.
Lejligheden ligger i en flot, klassisk ejendom fra 1900 med fine facadedetaljer, tagkviste og dannebrogsvinduer. Indenfor er der lyst og indbydende i de højloftede rum, hvor stuk, almuelister og fyldningsdøre sammen med de originale trægulve bidrager til den charmerende atmosfære. Det naturlige omdrejningspunkt i boligen er det hyggelige køkken-alrum, som har brændeovn og godt lysindfald fra de vestvendte vinduespartier. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og leder videre til soveværelset med indbygget walk-in closet. Herudover er der et værelse og et badeværelse.
Beliggenheden giver jer let adgang til Hillerøds mange bekvemmeligheder. I kommer nemt til de hyggelige gågader og til dejlige grønne områder. Slotsparken ligger lige om hjørnet, og I kommer hurtigt til den skønne natur i Store Dyrehave. Der er kun 5 minutters gåafstand til Hillerød Station.
Ring til EDC og bestil en fremvisning….