Beskrivelse
Nu har du chancen for at blive den nye ejer af denne pæne ejerlejlighed, der ligger på en skøn adresse i Korsør. Med nøglerne hertil kan du glæde dig over en indbydende lejlighed, der tæller en stor stue og et godt værelse samt et nydeligt køkken og badeværelse. En ekstra kvalitet er den rummelige og solrige altan, hvorfra du har en herlig udsigt til nærområdets grønne arealer.I den rolige lejlighedsbebyggelse i Tyreengen kommer du til at bo i dejlige omgivelser ved Noret, der ligger blot 200 meter fra hoveddøren. Samtidig har du kort afstand til flere indkøbsmuligheder, og desuden har du ikke langt til naturrige skovområder. Eksempelvis er der en lille cykeltur på fem minutter til Korsør Lystskovs grønne stier.Boligen har en god indretning. Entréen fører dig ind til stuen, som har adgang til denne skønne altan, hvor du kan nyde den dejlige udsigt. Fra stuen er der åbent til det pæne køkken. Stort soveværelse med direkte adgang til badeværelset med bruseniche. Er den rummelige altan ikke helt nok, kan du frit benytte de store, grønne fællesområder, der foruden græsplæner byder på legeplads til de yngste og borde-bænke-sæt, hvis grillmaden skal nydes ude. Herudover er her fine parkeringsmuligheder, og slutteligt skal det nævnes, at du bliver del af en velfungerende ejerforening, hvor godt naboskab står højt på listen.Lyder denne indflytningsklare lejlighed i Korsør som noget for dig? Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….