Beskrivelse
KIG UD OVER BYENS SMUKKESTE TÅRNE
Frederiksstaden når den er bedst. I hjertet af hovedstaden og helt tæt på nogle af Kongerigets mest ikoniske og historiske bygningsværker ligger denne fremragende lejlighed, der på alle leder og kanter udmærker sig ualmindeligt positivt. Her er udsigt over byen, lækre materialer med en klar, distinkt rød tråd og en velkomponeret rumfordeling, hvor moderne såvel som klassiske detaljer får lov at tone frem i en skøn, elegant forening. På alle tænkelige måder en suveræn lejlighed, der vil danne fabelagtige rammer om jeres tilværelse.Adressen hedder Borgergade 93, og I er således placeret midt i Indre By, og med de mange muligheder, der følger en sådan beliggenhed, kommer I næppe til at kede jer. I alle retninger er I omgivet af kulturinstitutioner i verdensklasse, spændende barer og velrenommerede restauranter. Går I en anelse mod vest, står I snart i Kongens Have, mens I mod sydøst kan besøge Amalienborg og den imponerende Marmorkirke. Kastellets volde er også lige i nærheden, og det samme er Nyboder. Alle områder og bygninger, der er dybt forankret i den danske historie.I lokalområdet finder I selvsagt også mere jordnære fornødenheder, der får hverdagen til at glide let. Alt fra skole, pasningstilbud til indkøb og offentlig transport er tilgængeligt inden for en radius af blot få hundrede meter.Lejligheden er placeret på fjerde sal i en rødstensejendom med en smukt patineret facade, og som I træder inden døre, ankommer I til pæn entré, der tillige fungerer som fordelingsgang. Det primære opholdsrum udgøres af den rummelige stue, hvor et formidabelt lysindfald strømmer ind gennem de mange sprossede vinduer. De giver anledning til at nyde udsigten, mens stukken under lofterne og det massive sildebensmønstrede gulv fornemt understreger den herskabelige stil.I forbindelse med stuen ses yderligere en stue, der på tilsvarende vis kan tjene som et værelse. Denne er forsynet med en nydelig akustikvæg af smalle trælister, og herpå følger yderligere to værelser. Boligen fortsætter med et elegant og stilrent køkken, der er udført med hvide, glatte fronter, og endelig afrundes hele herligheden af et nydeligt toilet samt et nyere badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter….