Beskrivelse
Huset: Særdeles velholdt og indbydende hus fra 1965. Huset har indenfor de seneste 1 1/2 år løbende gennemgået en større renovering, herunder kan blandt andet nævnes: Ny flot træfacade, nye charmerende sprossede trævinduer, ny og lækker terrasse, varmepumpe, laminatgulve og meget mere. Har ikke været tilmeldt udlejning siden renovering. Huset er beliggende på en skøn, privat og let kuperet naturgrund på i alt 1.300 m2 for enden af en lukket vej. Lækker udestue med udgang til terrasse, hvor der kan nydes klitmiljø fra både terrasse og udestue. Blot ca. 700 meter til både strand og købmand. Området: Bjerregård ligger på den sydligste del af Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. I området er der mulighed for dagligvareindkøb ved den lokale købmand, man kan spille minigolf eller tennis og der er hesteudlejning. Fra Bjerregård kan man cykle eller gå ad naturstien “Vestkyststien” der snor sig ca. 45 km. gennem klitterne, feriehusområderne og det smukke landskab, helt til Søndervig i nord. Kort afstand til den hyggelige Bork Vikingehavn, som et er levende museum, hvor man i sommerperioden kan opleve, hvordan vikingerne levede for 1000 år siden.Indretning:Hyggelig opholds-/spisestue med brændeovn, nyere laminatgulve og loft til kip samt store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald. Dejlig udestue fra 2005 med udgang til skøn sydvendt træterrasse og med flot udsigt over klitlandskabet. Pænt og åbent køkken med hvidt inventar m/bøgekant, klinkegulv og adgang til udestuen. Lyst badeværelse med fliser til loft, lille vaskearrangement, vaskemaskine, brusehjørne. Soveværelse med dobbeltseng og adgang til udestuen. 2 gode værelser med dobbeltsenge.Udlejning: Der foreligger udlejningsbudget for 2023 fra lokalt udlejningsbureau: Lejebudget for 2023 udgør ca. kr. 110.000. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 96.000 eller ca. kr. 8.000 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v….