Beskrivelse
Flot opdateret ejendom i landlige omgivelser.Det er en virkelig indbydende bolig, der venter jer, hvis Jægersborgvej 6 bliver jeres nye adresse, for der er tale om en charmerende og flot opdateret ejendom med en rigtig god indretning af de 173 lyse kvadratmeter.Ejendommen er tolænget, og mens boligen udgør den ene længe, er der en rummelig dobbeltgarage i den anden længe, hvor der foruden parkering er mulighed for opbevaring og for at udfolde de pladskrævende hobbyaktiviteter, da der er en opvarmet gildesal.Boligen har to entréer, og fra den ene er der adgang til et badeværelse med badekar og til en stor opholdsstue. Stuen har en virkelig charmerende atmosfære, som blandt andet understreges af fritliggende bjælker i loftet og et dejligt lysindfald fra sprossede, sydvestvendte vinduespartier.Stuen skal ligeledes fremhæves for, at den ligger i direkte forlængelse af husets køkken, hvor der er god plads til at indrette en spisekrog. I denne del af stueplan finder I også husets anden entré, og i forbindelse med den kan I oplagt indrette en forældreafdeling, da her er et soveværelse samt et toilet.På førstesalen, som er gennemrenoveret i 2022, er der yderligere to værelser, og dertil kommer en rummelig repos, hvor I eksempelvis har mulighed for at indrette et godt hjemmekontor eller et hyggeligt legeområde til de yngste familiemedlemmer.Udelivet kan I bestemt også glæde jer til, for på den i alt 3.121 kvadratmeter store grund er der rigtig god plads til leg på plænen i den store landhave og til afslappende hygge på den solrige terrasse, som I kan træde direkte ud på fra opholdsstuen.Ejendommen ligger omgivet af åbne marker, så fra både haven og gårdspladsen foran huset er der en flot landskabsudsigt og en dejlig atmosfære af landlig fred og ro. Samtidig kan I være i Vamdrup efter blot ti minutters kørsel, og turen til Vejen tager ikke meget længere tid, så der er let adgang til såvel skole og pasningstilbud som til indkøbsmuligheder og offentlige transportforbindelser….