Beskrivelse
LANDEJENDOM PÅ 9 HA I NATURSKØNNE OMGIVELSER OG FLOT UDSIGT OVER LANDSKABET.
Ejendommen ligger i meget smukke omgivelser med bakker og skovarealer. Selve jorden på 9 ha ligger lige omkring ejendommen, og er udlagt primært som agerjord, men der er også små skovstykker og naturarealer. Her vrimler det med dyreliv, både rådyr, harer, fasaner og andet fugleliv trives i områderne omkring ejendommen. Selve ejendommen består af stuehuset, som er sammenbygget med en meget stor staldlænge, og en selvstændig bygning med maskinhus.Den rummelige bolig er under renovering og mangler en del færdiggørelse. Boligen er pt. indrettet med stor opholdsstue med trægulv og udgang til haven, stor forstue/hall med trappe til 1. sal og plads til kontor, skøn havestue med loft helt til kip og masser af lys, ældre køkken med hvide elementer samt badeværelse med hvide fliser, bruseniche og gulvvarme.På 1.sal er der meget stort soveværelse, rum forberedt for bad, repos og gangbro/hems hen over havestuen.Haven ved stuehuset er anlagt som en naturgrund med varierende beplantning.Den store staldlænge er med god loftshøjde og støbte lofter. En del af bygningen har været benyttet til industri produktion, og der har også været løsdriftsstald til får.Det lille maskinhus ligger som en selvstændig bygning, og i forbindelse hermed er der en carport med meget højt til loftet f.eks. velegnet til en campingvogn, båd eller lignende.Jorden er pt. bortforpagtet, men kan overtages efter høst 2023. EN SKØN NATURPERLE MED RENOVERINGSPARATE BYGNINGER…