Beskrivelse
Rummelig, unik og indflytningsklar etplansvilla
Der kan næppe være tvivl om, at det er de unikke løsninger, som gør denne villa til noget helt særligt. Mange opdateringer resulterer desuden i en bolig, hvor samtlige 245 m² er absolut indflytningsklare, og I finder endda det hele i et hyggeligt, roligt villakvarter i Harboøre.
Selvom byggeåret hedder 1974 er det bestemt ikke nogen almindelig 70’er-villa, der ligger på Borgervænget 1. Det løbende vedligehold er nået hele vejen rundt, så renoveringerne omfatter dermed både boligen og selve grundhuset. Alle vinduerne er skiftet, og facaderne står skarpt. I den forbindelse har man benyttet samme slags mursten hele vejen rundt – også til den integrerede garage, der tæller 47 m².
Indenfor er dér, hvor villaen virkelig skinner. Alle rum nyder godt af lyst, moderne inventar, ligesom størstedelen af boligen er udført med diskrete akustiklofter med indbyggede spots. Fra garagen er der videre gennemgang fra bryggerset til boligen, som også indretningsmæssigt har flyttet sig langt fra sit oprindelige udgangspunkt. De fire værelser er ikke i sig selv bemærkelsesværdige, men det er til gengæld de attraktive opholdsområder, som er tildelt langt størstedelen af boligarealet.
Mest iøjnefaldende er også boligens mest centrale rum – nemlig den flotte opholdsstue, som er udført med et stort pyramidetag i termoplader, der således fungerer som ét stort ovenlysvindue. Her får I en særdeles attraktiv afdeling, der takket være sin rummelighed også bliver det naturlige samlingspunkt, når I har gæster. Rummet er udstyret med pejseindsats, og I får endda en ekstra stue, så I kan indrette flere separate opholdsrum.
I åben forbindelse hertil ligger boligens store køkken-alrum. Køkkenet fra 2012 er veldisponeret og byder på loftemfang over kogeøen samt grebsfri elementer i hvid højglans. Også badeværelset er nydeligt opdateret, og foruden bruseniche byder det store baderum desuden på et lækkert hjørnebadekar.
Selv haven har en række imponerende facetter, som tæller alt fra overdækkede til solrige terrasser, velplejede bede og en hyggekrog til bålfadet. Det hele omkranses af en kombination af hæk og plankeværk, så vi tør godt love, at den store hjørnegrund også er helt ugeneret.
Harboøre er en hyggelig stationsby med ca. 1.600 indbyggere. Den imødekommende lokalbefolkning har et godt sammenhold, og der er mange ildsjæle der står for adskillige arrangementer i løbet af året, og sørger for liv i byen.
Byen har flere indkøbsmuligheder, som blandt andet også servicerer det store sommerhusområde langs Vesterhavet. Der er børnehave, SFO og folkeskole, som ligger i gåafstand fra huset. Foreningslivet er meget aktivt, og der er mange tilbud til både store og små, ung som gammel i det store Harboøre center, hvor der årligt afholdes mange forskellige arrangementer for byen og dens opland.
Det sidste nye skud er Nørregade 18b, som er et smukt og hyggeligt kultursted med koncerter, foredrag og andre fine aktiviteter.
Der er ca. 10 min. kørsel til Thyborøn og knap 15 min. kørsel til Lemvig, og begge er havnebyer med adskillige indkøbsmuligheder og detailhandel.
Lige rundt om Harboøre finder du den smukke og barske natur som er kendetegnet for vestkysten og Vesterhavet. Netop ved vandet får du naturoplevelser året rundt.
Aktiviteterne i området omfatter blandt andet Adventure Golf, Fodgolf, Ridning, windsurfing, Harboøre centret og meget mere. I Harboøre centret er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din fritid, er der her et rigtigt godt område.
Her er et hus, som skal opleves. Kontakt allerede i dag EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….