Libravej 32, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Attraktivt poolsommerhus i første række til vandet – høj lejeindtægt

I et populært sommerhusområde som Vejlby er det lidt af en sensation af finde en fritidsbolig, som ligger så fantastisk, fredeligt og ugeneret, som det er tilfældet her på Libravej 32. For det skønne poolsommerhus ligger nemlig ikke alene for enden af vejen – det ligger også i første række til vandet med sin egen private sti til stranden.

Her er tale om et velholdt, veloplagt fritidshus fra 1993, som udgør et solidt byggeri i røde mursten. Med hele fire værelser, to badeværelser og en skøn poolafdeling med spabad og sauna er basis på plads for skønne familieferier foruden en betragtelig bonus i form af gode lejeindtægter. De nærmer sig 200.000 på årsbasis, og energiomkostningerne dækkes fuldt ud af lejeindtægterne.

Fritidshusets hyggelige indretning hviler på et fornuftigt fundament, hvor de 140 m² er rigtig godt udnyttet. Som samlingspunkt er det lyse, åbne opholdsområde ideelt, og her er brændeovn til effektivt at supplere husets elpaneler. De fire værelser ligger samlet i en afdeling med det største badeværelse, mens fritidshuset også er indrettet med en separat entré inklusiv vaskesøjle, så gæsterne ikke behøver at pakke den helt store kuffert, når ferieugerne står for døren. Med til de samlede billede hører også, at spabadet samt affugteren i poolområdet er fra 2022.

Det hyggelige hus omkranses af tæt beplantning, som ud over at give lidt ekstra læ for vestenvinden også stort set passer sig selv. Så selvom I får en stor grund på 1.407 m² er det samlede vedligehold af henholdsvis hus og have minimalt, og den helt store gevinst er de ugenerede soltimer, I kan nyde i læ på den store, sydvestvendte fliseterrasse. Gennem hybenbuskene finder I jeres egen smutvej til stranden, og det er svært at undervurdere, hvor dejligt det er at finde Vesterhavet lige dér på den anden side af klitterne. Fritidshuset beliggenhed hører simpelthen til de bedste i området.

Vejlby er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt os hos EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 – vi står med glæde for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Libravej 32 -, 7673 Harboøre1.895.000 kr.13.392 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.811 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 140 ㎡Grund: 1407 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1993