Beskrivelse
Lækker lejlighed med to altaner og skøn beliggenhed
Nu har I den sjældne mulighed for at flytte ind det populære og attraktive område ved Havneholmen. Her får I en skøn bolig i super god stand og med to solrige altaner, der vender mod henholdsvis øst og vest, så I kan sidde i solen fra morgen til aften. Boligen har nogle smukke, ensartede egetræsgulve og en utrolig veldisponeret planløsning, der sørger for funktionalitet og rummelighed over hele linjen, så de 69 kvadratmeter virkelig udnyttes på bedste vis. Fra entréen får I indbygget skabsplads til opbevaringen og direkte adgang til det åbne køkkenalrum, så I hurtigt træder ind og føler jer hjemme. Køkkenet er opført med lækre elementer med klassiske, hvide moduler, køkkenhalvø og en mørk træbordplade, der binder det hele sammen. Rummet giver jer gode muligheder for at indrette jer med spiseplads og sofahjørne, imens de vestvendte vinduer sørger for en dejlig belysning. I boligens anden ende ligger det store soveværelse, hvor I får skabsplads og en ekstra altan med morgensol, ligesom badeværelset er placeret i samme afdeling og giver jer pæne klinker, væghængt toilet, bruseniche og en flot vask. De dejlige altaner er vedligeholdelsesfrie og holdt i hårdt træ, som giver en varme til de moderne omgivelser. Her får I en vidunderlig udsigt til den rolige oase med det hyggelige havnemiljø, der om sommeren blomstrer op med en sydlandsk stemning, hvor både, badning og kajakker alt sammen ligger lige for døren. Derudover kommer I til at bo i en god ejerforening med et hyggeligt naboskab, kajakrum, aflåst opbevaringsplads, fælles værksted og mulighed for at låne gæstelejlighed.Lejligheden ligger dejligt stille for enden af en lukket vej fyldt med ro og luft, imens beliggenheden stadig er tæt på byens mange muligheder. I befinder jer kun fire minutters gang fra Fisketorvet, der byder på et væld af butikker og indkøbsmuligheder, ligesom I nemt kan komme til det hippe liv i Kødbyen og de gode pendlermuligheder med S-toget ved Dybbølsbro Station samt kommende metro i 2024. Her er mulighederne i sandhed mange!HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2870 2850 ELLER MAIL HERTIL: JWL@NYBOLIG.DK…