Beskrivelse
Pæn andelsbolig på roligt vænge nær skov og bymidte.Denne andelsbolig på Bøgevænget 6 i Brørup er et godt valg for singlen, parret eller den enlige forælder, der søger et nemt og overskueligt hjem med en tryg placering nær bymidte og skov. Boligen rummer 83 m2, som er rigtig fint udnyttet, og da den samtidig er fri for høje dørtrin, er den ligeledes et glimrende match for seniorer eller gangbesværede.Boligen blev opført i 2003, og den ligger som den sidste i husrækken, så der er kun nabo til en side. På vænget er der en rar og rolig atmosfære, og det er nemt at stifte bekendskab med de andre beboere i området. Lige uden for døren er der parkeringsmuligheder, og på husets vestside er der en lille terrasse, hvor det er muligt at finde aftensol og få en hyggelig sludder med naboen på den anden side af plankeværket.Andelsboligen byder på to værelser, hvoraf soveværelset har indbygget skabsplads. Herudover rummer den et brusebadeværelse, et bryggers og et køkken-alrum med morgensol. Herfra er der en foldedør ind til den vestvendte stue, der har en dør direkte ud til terrassen.Fra adressen tager det kun små tre minutter af gå til bussen på Ribevej, der har hurtig forbindelse til byens indkøbsmuligheder, lægehus, skole, bibliotek og station. Samtidig tager det blot fem minutter at spadsere til Langeskov, der har gode, naturskønne vandreruter, så bentøjet kan blive rørt på daglig basis.Lyder alt dette lovende? Så ring og hør nærmere i dag….