Beskrivelse
Moderniseret ferielejlighed
Her på Digehøfdet 12C får I en skøn sommerbolig beliggende på en meget idyllisk og charmerende 4 længet stråtækt ejendom. I nr. 12C er I dejlig ugenert og solen kan nydes både i egen have og på de hyggelige fællesarealer, hvor der blandt andet er et friareal med borde og bænke, udehuse til hver feriebolig og andet. Når man ankommer til ferieboligen og ser det smukke område hertil, får man straks lyst til at begive sig herud. Gåturene kan enten gå til vandet, Smidstrup eller til Gilleleje der kun er 4 km væk. Gilleleje har meget at byde på, herunder Kulturhavnen med flere spændende arrangementer, biograf, bibliotek og meget andet. Derudover er der i Gilleleje den mest hyggelige havn, hvor der både er erhvervsfiskeri og lystbådehavn. De kortere gåture kan som sagt gå til Smidstrup, hvor der er indkøbsmuligheder, ishus og en fantastisk sommerstemning om sommeren.Ferieboligen er veldisponeret i planløsningen og på 1. salen er her mulighed for at have 2 mindre værelser, hvis behovet er dette. Fra haven træder man ind i den lille entre, som er i åben forbindelse med stuen. Stuen er hyggelig, funktionel og i åben forbindelse med det lyse og indbydende køkken. Fra køkkenet er der en lille mellemgang med opbevaring samt indgang til badeværelset. Derudover er der fra stuen en trappe til 1. salen der indeholder et stort værelse, men – som nævnt tidligere, med mulighed for at lave dette til to seperate værelser. Alt i alt en superhyggelig sommerbolig der er nem, moderniseret og særdeles indbydende og indflytningsklar. Hvis det lyder som noget for jer, så tøv ikke med at kontakte os på 4830 1900….