Beskrivelse
LÆKKER ETPLANSVILLA PARAT TIL EN NY FAMILIE
Mens Søftens bakkede kulisser toner sig frem i baggrunden, står denne solide etplansvilla klar som et arkitektonisk blink med øjet, der fortæller jer, at I ikke skal bekymre jer om hverken spildplads eller ringe materialer, for det finder I ikke noget af her. I stedet får I serveret de lyse overflader, de store vinduespartier og de lækre tilvalg på et sølvfad, som anretter tilværelsen på både fin og funktionel manér.Det var Kim Andersen Byggefirma, der i 2008 kunne overlevere nøglerne til det færdige produkt opført i lyse mursten på en lukket grund. Fra det rolige vænge drejer I væk fra udsigten og ind mod den integrerede carport, hvor cyklerne kan fortsætte ind i udhuset sammen med havehynder og plæneklipper. Bevæger I jer rundt om ejendommen, når I hurtigt haven, en nem og solrig én af slagsen, der skråner en smule for virkelig at invitere de store armbevægelser ind på matriklen. Terrassen, ja, den er jeres hellige opholdssted i sommermånederne, hvor I får mest muligt ud af solen, når I griller og fylder luften med velduft.Når I træder ind ad hoveddøren, når I et rummeligt gangmiljø med naturlig plads til overtøj og sko for hele familien. Et bryggers med egen indgang, et badeværelse med separat brus og boligens første store værelse tilgås herfra, mens I kan gå lige frem og nå det dejlige køkkenalrum, som gør det ud for familiens hjerterum. Akustiklofter til kip, flotte gulve og en rød tråd i den gennemgående indretning er alt sammen med til at give charme til hjemmet, og hvor det grebsløse køkken er amatørkokkens nye fristed, giver de flotte dobbeltdøre i glas adgang til stuen, hvor der kun er afslapning på programmet. Hjemmet rummer desuden endnu to værelser og et forældresoveværelse med en suite badeværelse, og en ekstra genistreg er viktualierummet, der er genialt til opbevaring af tilbudsvarer.Søften kan med Præstemarkskolen, Mælkevejens Børnehave og indtil flere legepladser sagtens imødekomme familiens behov for en by med noget på hjerte. I får tilmed Rema 1000 og idrætsfaciliteter samt bare 20 minutters kørsel til Aarhus C.Hvad venter I på?…