Beskrivelse
HELE 97 ETAGEMETER
Det er et skønt udsyn over den frodige have, du kan se frem til fra denne villalejlighed. Boligen er placeret på en let skrånende grund, så stueplanet opleves hævet på den ene side, hvor stuerne og terrassen således er orienteret ideelt. Dit nye hjem byder også på et køkken, to værelser og et badeværelse med kar, og så bosætter du dig i ganske kort afstand fra Frederiksborg Slotshave og skoven. Skal du have del i Hillerøds lækre fristelser, tager du bare cyklen.Det er en klassisk rødstensvilla med hvide, sidehængte vinduer, der lægger hus til din kommende lejlighed. Der slås en klassisk tone an, når du træder ind på plankegulvet, som breder sig til de fleste andre rum. Fortsæt du bare lige ud og direkte til de to stuer en suite, for det er særligt fra disse, du vil kaste din kærlighed på synet over haven. Naturen trækkes nærmest ind i rummene med et changerende udtryk i takt med årstiderne. Fra den bagerste stue er der tilmed dobbeltdør til terrassen, hvorfor sommerens fester bliver en sand fornøjelse.Ret opmærksomheden mod køkkenet, der tilsvarende har vinduet ud mod de høje træer, så du kan afveje efterårets gyldne blade med en lun græskarsuppe eller møde forårets grønne spir med en let salat. Du råder over to værelser, hvoraf det ene har to disponible rum i forlængelse, så samlet set får du snart udlevet drømmene om walk-in-closet, hjemmekontor og andet. Se til slut badeværelset, der kalder på en stille stund efter arbejde i et varmt karbad.Der er fælles rum i kælderen, og hertil deles haven, mens terrassen ud fra stuen er din egen. Dermed kan du roligt finde lyskæder, havemøbler og tæpper frem til de lange sommeraftener.Udelivet nydes dog bestemt også i dit nærmiljø, for der er ikke meget, der er lige så hyggeligt som en slentretur under trækronerne, du har lige i nærheden. Det skulle da lige være en spadseretur i Frederiksborg Slotshave, hvor eksempelvis barokhaven vækker et smil på læben. Du får gåafstand til Slotspavillionen Station og flere busforbindelser, mens en tur på cyklen bringer dig til indkøb og centrums gågade samt shoppingcenter….