Beskrivelse
Det er kombinationen af en fortræffelig beliggenhed i et børnevenligt, meget attraktivt kvarter i Virum og fin planløsning med et stort, åbent opholdsmiljø, der kendetegner dette fuldstændig gennemførte rækkehus. I er omgivet af smukke naturområder og idylliske søer, og med hensyn til dagligdagen er I på tilsvarende facon tilgodeset med korte afstande til snart sagt hvad som helst. Boligen er udført i gedigne, lækre materialer, og haven er overordentlig solrig.Velkommen til Kvædevej 7. Det er her, I skal bo, og som nævnt kunne bedre betingelser for at nyde familielivet i både hverdagen og i weekender næppe tænkes.Noget af det, der i særlig grad karakteriserer det eftertragtede kvarter, er de endog meget overskuelige distancer til grønne, rekreative arealer. I skal nemlig ikke gå langt mod syd, før I står omgivet af høje trækroner og spejder ud over Lyngby Sø eller Bagsværd Sø, og hvis I i stedet sætter kurs mod vest, er det den sydlige ende af Furesøen, I lander ved. På den fredelige villavej bliver I omgivet af gode naboer, og med hensyn til hverdagens gøremål og det mere praktiske, så er det værd at bide mærke i, at alt fra skole, pasningstilbud og indkøb til offentlig transport og alskens fritidsaktiviteter er lige ved hånden. Foretrækker I bilen, er motorvejen let tilgængelig.Allerede ved første øjekast kan det ses, at hele huset er fuldstændig renoveret med bl.a. nyt tag, flisebelagt indkørsel, nye vinduer og døre. Man bydes velkommen i en fin entre, hvor trappen til 1. sal også findes. Der er et moderne badeværelse med gulvvarme og brus. Herfra er der adgang til stuen og køkkenet som ligger i åben forbindelse, hvilket bidrager til den luftig og indbydende atmosfære. Det samme gør det rige lysindfald fra vest. Køkkenet fra Designa er helt nyt og med gode hårde hvidevarer bl.a. kogeplade med indbygget emhætte. Stueetagen udgøres videre af et værelse med loft til kip og fritliggende bjælker, hvor der er direkte udgang til havens træterrasse. 1. salen fremstår ligesom resten af huset gennemført – og i forbindelse med nyt tag er skunken blevet udnyttet, blevet lavet loft til kip samt etableret flere velux-vinduer. Her er der 2 gode og rummelig værelser. Underetagen findes er der blevet etableret en nyere varmtvandsbeholder samt et gasfyr. Her er et disponibel rum, bryggers samt stilfuldt badeværelse med både badekar og bruseniche. Alt i alt er huset lige til at flytte ind i. Der er så mange fine detaljer og renoveret fra A-Z….