Beskrivelse
Gennemistandsat fra A-Z med kvaliteten og funktionaliteten for øje
Valløby Bygade 3B er en ejendom, der er så smukt istandsat fra A-Z, at jer, der drømmer om den nordiske minimalisme, ikke får det bedre. Flyt direkte ind og mærk, hvordan der er lagt kræfter i at gøre hjemmet til et centrum for kvalitet, og det endda på en smuk adresse i et dejligt lokalmiljø nær Køge.INDRETNINGDet er de lyse overflader, der dominerer indretningen, og det gør sig gældende både i stueplan og på førstesal. De i alt 197 boligkvadratmeter er alle som én kvalitetsrige og lækre, og der er en tydelig rød tråd gennem indretningen. Her har I en stueplan, hvor stue, spisestue og køkken naturligt hænger sammen, og hvor I i øvrigt finder to værelser, badeværelse, mellemgang og et kombineret entré og bryggers. Førstesalens rummelige repos giver videre adgang til endnu tre værelser og et badeværelse. Det ene af disse værelser har udgang til en stor altan under tagets udhæng, hvor I får et flot kig over haven og det grønne nabolag.Med istandsættelserne kom blandt andet to nye badeværelser til, og de mange kvadratmeter er udnyttet med øje for at få hverdagen til at gå op. Således har køkkenet alt i hårde hvidevarer, bryggerset har vaskefaciliteter skjult bag skydedøre, og der er god plads til hygge og samvær.EJENDOMSelvom selve ejendommen er fra 1975, er der ikke mange tegn på, at huset ikke er splinternyt. Selv udefra står det snorlige med store vinduespartier og pudsede facader, mens have og flisearealer også har fået en overhaling. Grunden er på i alt 1.005 kvadratmeter, som primært er udlagt til græs, men der findes også bede og et smukt drivhus, som I også kan benytte som orangeri. Terrassen er stor og solrig, og I får også en carport og garage til familiens foretrukne køretøj.OMRÅDEI er flyttet til det nordlige Stevns i Valløby, hvor I kan glæde jer til at blive en del af det lokale fællesskab med afsæt i det lokale forsamlingshus lige rundt om hjørnet med aktiviteter for både børn og voksne. Byen har egen daginstitution, og der lige under tre km til Strøby med skole og indkøb, og til Køge Centrum har i 8,5 km, mens I er under en times kørsel fra København….