Beskrivelse
Landsbyhus i udkanten af fredelig landsby
Solidt landsbyhus i 2 etager, der kan anvendes til helårs- og fritidsbrug. Der er ca. 2 km til øens hovedby, Tranebjerg, hvor der er skole, lægehus, indkøbsmuligheder, biograf mm. og ca 3 km til badestrand imod vest.
Stuen der vender mod vest er rummelig med plads til både sofagruppe og spisebord, der er også brændeovn som skaber hygge og de fritliggende loftsbjælker har god højde. Entré med indbygget skabe og rummelig. Der er alrum med køkken og spiseplads, samt havedør til terrasse, der går over i en overdækket terrasse der vender imod øst. I tilbygning mod nord ligger baggang med klinkegulv og bordplade med håndvask, teknikrum med oliefyr, vandvarmer og vaskemaskine samt badeværelse med bruseniche og fliser på gulv og vægge. Desuden et lille værelse samt udhusrum.
Fra værelse ved køkken fører åben trætrappe til 1. sal, der er udnyttet som ét stort rum. Her er der tæppe på gulv, fritliggende hanebånd og listebeklædning til kip; vindue i gavl mod syd samt to tagvinduer i modsat ende af rummet. der giver mulighed for at dele rummet op.
Haven imod øst er med græsplæne, let beplantning i skel og enkelte større træer. Nord for huset er der carport med udhus, samt yderligere en p-plads.
Der er gode færgeforbindelser til og fra Samsø, fra Ballen til Sjælland og fra Sælvig til Jylland, samt hurtigfærge direkte til Aarhus C. Derudover er der på Samsø et væld af muligheder, med bl.a. velrenommeret 18-hullers golfbane ud til Samsø Bælt, verdens største labyrint, afveklende natur og mange forskellige kulturalle oplevelser i løbet af året….