Beskrivelse
Meget indbydende og forbedret rækkehus
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/10 – klik på billede – Nu sælges et af de meget attraktive 2-plans rækkehuse i Degnehusene. Huset er godt beliggende med øst/vestvendt beliggenhed og huset er gennemgående opdateret og meget indbydende. Husets tag er kun 1½ år gammelt.Huset rummer et virkelig flot nyt køkken samt mange andre gode detaljer og er overalt lyst og meget indbydende.Indeh.: Entre med smuk snedkerbygget bænk med god depotplads. Rigtig dejlig vinkelstue med asketræsparketgulv og vinduesparti i karnap fra 07. Der er etableret et ekstra soveværelse i den ene vinkel af stuen – væggen til dette værelse kan nemt nedtages så man får den kendte T-formede stue. Meget flot og gennemtænkt HTH køkken fra 21 med spændende glasadskillelse fra stuen. Køkkenet har virkelig en god indretning med mange skuffer, ekstra meget bordplads, praktisk udtræks kolonialskab og lille siddeplads. Fra stuen udgang til udestue i hele husets bredde. Derfra udgang til den skønneste vestvendte have med masser af dejlige detaljer. Bl.a. træ terrasse, drivhus, bålplads og mange små kroge og finurligheder. Der er nyt hegn om haven. Fra køkken udgang til nyistandsat bryggers med nye skabe, ny vask og bordplade samt ny vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggers udgang til overdækket gård og udhus med nyt tag. Pænt istandsat gæstetoilet med væghængt toilet.1.sal: Repos med skabe. Meget stort værelse der pt. er opdelt i et stort opbevaringsrum og et soveværelse. 2 meget store børneværelser. Rummeligt flisebad med sandfarvede fliser, stor bruseniche, væghængt toilet, gulvvarme og håndklædetørrer. Alle vinduer mod vest er skiftet i 07. Området: Degnehusene ligger stort set midt i kommunen med nem adgang til offentlig transport og Albertslund Centrum. Samtidig er man forholdsvis tæt på Vestskoven og man cykler til den dejlige badesø på ca. 10 minutter. I selve bebyggelsen ligger et flot nyindrettet fælleshus der kan lejes til de store familiefester og sammenkomster. Naboskabet er godt og folk bor typisk meget længe i denne bebyggelse, da husene så at sige kan vokse med familierne. Der er nemlig mulighed for at lave flere forskellige tilbygninger til husene, hvilket ikke er normalt i rækkehusbebyggelser. Selv hvis man ikke tilbygger, kan der blive op til 5 soveværelser i husene.Velkommen i Røde Vejrmølleparken. Vil I vide mere om den meget børnevenlige kommune kan I læse på hvor I finder mange nyttige oplysninger….