Beskrivelse
Denne attraktive landejendom byder på et moderne stuehus, som med fem værelser og store opholdsrum står klar til at danne rammen om jeres familieliv. Ejendommen byder også på et godt udhus med et væld af muligheder, og med grundens 1,8 hektar kan I holde heste eller andre husdyr.Ejendommen ligger et par kilometer fra Stenum i smørhullet mellem Brønderslev, Vrå og Løkken, og herfra har I nem adgang til byens muligheder, smuk natur og stranden. Stenum byder på skole, daginstitution og gode idrætsfaciliteter, og der er kun fire kilometer til købmanden og lægehuset i Vrensted. Brønderslev og Vrå byder på et blomstrende handelsliv og masser af kultur, og køreturen til stranden ved Løkken klares på ti minutter.Stuehusets 209 m2 fordeler sig på to etager, og indretningen er moderne og tidssvarende med store rum og masser af lys og luft. Førstesalen rummer fire store værelser, og her er desuden et disponibelt rum og en møblérbar gang. Stueplanen rummer yderligere et værelse samt to badeværelser, hvoraf det ene har bruseniche, mens det andet byder på spabad. Foruden en indbydende hall og et bryggers med baggang består resten af stueplanen af et stort køkken-alrum og en rummelig stue i åben forbindelse. Køkkenet er indrettet med lyse, grebsfrie elementer, og alrummet og stuen giver masser af plads til at være sammen om lækre måltider og hyggelige filmaftener.Fra stuen er der direkte adgang til en sydvendt terrasse, hvor sommerens måltider kan serveres i solen. Haven er en hyggelig, frodig oase, hvor roen kun forstyrres af fuglenes sang. Ejendommens store udhus byder på en stald, en stor lade, et værksted samt en dobbeltgarage, og sammen med resten af grunden giver det mange muligheder for anvendelse.Kontakt os for mere information….