Beskrivelse
Højt til loftet, en lækker forældreafdeling og en dejlig have med optimale solforhold, samt en beliggenhed tæt på midtbyen. Denne moderne villa på 162 m² skal opleves. Når man træder ind i boligen, mødes man af en stor og rummelig entré, der ligger i tæt forbindelse med 2 store børneværelser med mulighed for indbyggede skabe. I husets midte finder man køkken/alrummet, hvor der er plads til hele familien. Køkken/alrummets store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald fra flere sider. Fra køkken/alrummet er der adgang til endnu et værelse, og bag den lange skabsvæg er der et veludnyttet depot. Køkken/alrummet er i direkte forbindelse med stuen, uden at de to rum flyder sammen, for der er et fint vinrum etableret mellem de to rum. Fra køkken/alrum er der direkte adgang til vestvendt terrasse. Forældreafdelingen består af både walk-in closet og eget badeværelse med god plads. Villaen er opført i en mørk mursten, opmurede gavle og uden udhæng. Det er udstyret med vedligeholdelsesnemme træ/alu vindu-r og døre. Via den dobbelte carport er der direkte adgang til huset. Villaen kan overtages efter 02.04.2023….