Beskrivelse
For enden af en fredelig, lukket vej – blot 700 meter fra Karlslunde Station samt gode indkøbsmuligheder – venter dette lyse og moderne rækkehus på at slå dørene op for nye ejere. Her kan I se frem til en særdeles indbydende bolig på 133 velfordelte kvadratmeter, der blandt andet tæller en stor, lys opholdsafdeling og tre gode værelser. Som prikken over iet får I én af bebyggelsens bedste beliggenheder med fri udsigt til de omgivende grønne arealer. Velkommen til Agergårdshaven 55!Rækkehuset er opført af Lind & Risør i 2016 og præsenterer sig smukt i minimalistisk stil med en hvidpudset facade, mørkegrå vinduesrammer samt et strømlinet tag med ensidigt fald. Den gode stil fortsætter indenfor, hvor I fra ende til anden vil opleve et virkelig skønt lysindfald.Hverdagens aktiviteter og samvær for optimale betingelser i opholdsafdelingen, der udgøres af køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet fremstår i stilrent design med hvide HTH elementer, diskrete greb og en mørk granit bordplade, der skaber en flot kontrast til det hvide. Fra køkkenet er der terrassedør til den hyggelige gårdhave foran huset. I stuen er der snildt plads til at indrette en spise- og sofaafdeling, og I har desuden udgang til en herlig, sydvendt fliseterrasse. Stueplanet fuldendes af et pænt gæstetoilet, et praktisk depotrum og en entré med indbygget skabsplads.På førstesalen finder I de tre værelser, hvoraf det ene har et lækkert walk-in-closet samt adgang til en solrig altan med udsigt over området. De to øvrige værelser har ligeledes faste garderobeskabe og fra det ene er der adgang til et ekstra rum til kontor eller depot. Hertil får I et stort badeværelse med hvidt skabsinventar, vaskesøjle og bruseniche. Endelig kan I glæde jer over jeres egen carport og tilhørende udhus, hvor der fint er plads til både opbevaring og hobbyaktiviteter. Fristet? Så tøv ikke med at bestille en fremvisning allerede i dag!…