Beskrivelse
Bække: 144 etagemeter og overskuelig have nær skole og indkøb.Med bolig i Bække har du ikke langt til noget. Det gør sig også gældende, hvis ejendommen her på Skolegade 14 bliver din næste bolig og dermed dit nye hjem. Her kommer du nemlig til at bo med byens forsamlingshus nærmest lige rundt om hjørnet. Og som vejnavnet indikerer, ligger skolen også ganske tæt på. Inden for en meget overskuelig radius på blot 500 meter finder du derudover idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og børneinstitution.Ejendommen udgøres af et halvt dobbelthus, der på mange måder er indrettet som en klassisk bungalow. Det vil sige, at stueplan er lettere hævet, og at der med fuld kælder er god bonusplads at gøre brug af i husets underetage. Det betyder mere præcist, at du får 72 m2 bolig, som suppleres af yderligere 72 m2 kælder – eller 144 etagemeter alt i alt. Dertil kommer en carport på 27 m2 med integreret udhus, og endelig tæller grundens areal 661 m2. Det er en overskuelig størrelse, som er let at passe og pleje, og hvor der samtidig er plads til såvel leg og aktiviteter på plænen som til mere rolige stunder i en stol i solen.Husets planløsning består i det hævede stueplan af en stue i hele husets bredde. Store vinduespartier sørger her for et gavmildt lysindfald, og via en spindeltrappe er der god forbindelse til det nedre plan, som på denne måde let lader sig integrere i den daglige gænge.Stueplan byder derudover på et lyst vinkelkøkken og et badeværelse, som får følgeskab af endnu et badeværelse i kælderen. Dette er ganske enkelt indrettet, og det samme kan siges om de fire disponible rum hernede. Om kælderen er det i øvrigt også værd at bemærke, at her er egen indgang, og det er således let at gå direkte i kælderen med de tunge indkøb eller med det beskidte fodtøj, når der er blevet slået græs, eller når dagens program har stået på en efterårstur i skoven.Netop nogle af områdets store skove og plantager er der da heller ikke mange kilometer til. Gælder det de mere praktisk indslag, er køreturen heller ikke lang til nabobyer som Gesten og Vorbasse, til Vejen eller til såvel Trekantområdet mod øst som til Esbjerg mod vest. Motorvejen gør det let at begive sig i begge retninger.Kontakt os og hør nærmere….