Beskrivelse
Charmerende lille hus i smukke omgivelser
Denne lille perle af en villa er beliggende ved landsbyen Skjold, kun 10 km fra Horsens. Villaen har gennemgået en flot modernisering med varmepumpe (luft-luft), forbedret isolering, nye gulve og nye indervægge i stue, soveværelse og køkken. Disse 3 lyse rum danner på – hyggeligste måde – husets hjerte. Dertil kommer entré, badeværelse med bruseniche og bryggers/bagindgang. Til huset hører også et stort udhus/garage. Herligheden er omgivet af en lille have med græsplæne, træer og buske og i cykelafstand til gode badestrande. Mod syd er den smukkeste udsigt til det omkringliggende landskab. Skjold er en landsby med et velfungerende foreningsliv, der blandt andet inkluderer fællesarrangementer og fritidstilbud. Der er skolebus til Rårup skole og Dagli’ Brugsen er mindre end 5 km derfra. Se mere om området her: www.hedenstederne.dk/raarup Såvel Horsens som Juelsminde nås på ca. 15 minutter. Fra Horsens er der let adgang til E45, hvilket bringer pendleren hurtigt videre til f.eks. Vejle og Aarhus; Nem have, Fri udsigt , Grønne udenomsarealer, Skolebus, Charme, Hyggeligt, Moderniseret, Landsbyliv, Landligt, Naturgrunden, Trygt område, Udsigt, …