Beskrivelse
Villaen her på Skonnerten 2 i Løgstør henvender sig til jer, der søger et moderne hjem i familievenlige omgivelser, hvor naturen er lige uden for døren. Frisk luft, dejlige strandarealer og grønne områder kendetegner det rolige kvarter, hvis stisystemer leder den korte vej til både skolen, Lanternen og flere børnehaver.Ejendommen er fra 2007, og såvel arkitekturen som husets placering på grunden er udtænkt med fokus på udsigten til fjorden. Det kønne vue til vandet kan således nydes fra flere af boligens rum samt fra den ene af havens to solrige terrasser. Terrasserne vender mod henholdsvis syd og vest, og her er både et overdækket afsnit og et udekøkken med koldt og varmt vand.Den velholdte murstensvilla er opført med integreret carport og et stort, isoleret værksted, og der er yderligere plads at hente i et tilhørende hobbyrum.Boligen er i ét plan, og indretningen inkluderer blandt andet separat forældre- og børneafdeling. Sidstnævnte udgøres af et pænt badeværelse og to gode værelser, hvoraf det ene har egen terrassedør. De to børneværelser er den eneste del af huset, der ikke er fuldmuret, så ønsker I alternativt at sammenlægge de to rum, kan det nemt lade sig gøre.Forældresektionen tæller et stort soveværelse, et fint ekstraværelse og et smart walk-in-closet samt et lækkert badeværelse. Badeværelset har bruseniche og badekar, og både her og i soveværelset er der dobbeltdør ud til den ene terrasse.Hjemmets centrum er et åbent opholdsmiljø med køkken, alrum og stue i ét. Det rummelige, hvide elementkøkken har mange skabe og skuffer til opbevaring, og her er god plads til, at I kan være sammen om madlavningen. I det kombinerede alrum- og stueområde er der en varmegivende brændeovn og udgang til terrasse, og de store vinduespartier søger for et flot lysindfald og skøn udsigt.Planløsningen afrundes af en møblerbar entré og et praktisk bryggers, hvor der kan installeres vaskesøjle.Kontakt os for en fremvisning på tlf. 9867 1488….