Beskrivelse
SMUK ARKITEKTONISK VILLA TÆT PÅ NYRUPSKOLEN I FAMILIEVENLIGT OMRÅDE MED KORT AFSTAND TIL KYSTSKOVEN OG BADESTRAND
Velkommen til Thyges Banke 34 – en super spændende indrettet murstensvilla med et fantastisk lysindfald i flere niveauer. Huset er beliggende højt på grunden fordelt med 3 forskellige flisebelagte gårdhaver, som nydes alt efter, hvor solen står på himlen. Villaen blev opført i 1986 med 179 veldisponerede kvadratmeter, hvor hvert valg er gennemtænkt, således indretning og fuld udnyttelse af pladsen er sat i fokus. Hjemmet kan tilgås fra det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter, god opbevaringsplads og klinker på gulvet. Villaen har også den officielle hovedindgang, med entré og adgang til det store teenager-værelse (mulighed for reetablering til 2 værelser) med egen udgang samt et gæstebadeværelse. I det strømlinede køkken alrum, delt med en lille mur og med udsigt ud over stuen, nydes dagens højdepunkter på tværs af spisebordet. Få skridt ned og I befinder jer i den smukke opholdsstue med højt til loftet, rolig atmosfære og brændeovn, der sørger for, at hyggen er intakt. Huset opvarmes via fjernvarme, der sikrer lækker gulvvarme i de fleste rum. Forældresoveværelset er med egen adgang til et stort lyst flisebadeværelse med bruseniche. Fra stuen tilgås endnu et værelse. Hyggen bliver bestemt ikke mindre, når I bevæger jer udenfor på den 866 kvadratmeter store grund, som ligeledes byder på forskellige niveauer rundt omkring i haven. Først og fremmest får I glæde af en rummelig indkørsel med plads til flere gæster samt en praktisk garage med fjernbetjent port. I haven skal de grønne fingre da heller ikke snydes, så slip fritidsgartneren løs i drivhuset eller gå op og nyd udsigten over det fortryllende landskab med havet i horisontlinjen. Beliggenheden er der ikke en finger at sætte på, da I her kan se frem til en placering for enden af en lukket vej i et populært kvarter. Børnefamilien vil i særdeleshed sætte pris på den korte afstand til både daginstitution, skole og dagligvarebutikker, mens I kan dyrke sport i Røsnæshallen. EN HELT UNIK OG ATTRAKTIV EJENDOM SOM SKAL OPLEVES.; …