Skovvej 5, 4500 Nykøbing Sj

4500 skovvej 5 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Kvalitetsrige detaljer midt i naturen

Lidt øst for Egebjerg troner denne elegante villa på en stor og velanlagt grund, der er udtænkt af en landskabsarkitekt. Boligen er opført i 2010, og den emmer af kvalitet med gennemførte løsninger fra yderst til inderst. Der er ganske regulært tale om “Plug and Play”, idet man her kan flytte direkte ind uden behov for ændringer. Hjemmet er endvidere stort med hele fem værelser, to badeværelser og et gæstetoilet samt markante opholdsmiljøer, der domineres af det fremragende lysindfald, som kendetegner villaen. Omgivelserne emmer af idyl med skov og strand inden for nær rækkevidde.De gennemførte løsningerI 2020 blev facaden på den fuldmurede villa malet, således at det nu udstråler en klassisk elegance i hvid suppleret af de matchende sprossevinduer og det røde, glaserede tegltag. Borten langs husmuren underbygger en byggestil ala statshusmandsbrug, og de ekstra detaljer skyldes sandsynligvis, at det er en murermester, som har opført hjemmet.Udtrykket er i øvrigt lignende på både garagen og udhuset. Disse udbygninger repræsenterer alskens muligheder i kraft af, at de er isolerede og samlet set stiller 400 m2 til rådighed med plads til flere indretningsløsninger, hobby og deslige. Udendørs er der opsat lamper med bevægelsessensor.Kvaliteten fortsætter med et væld af praktiske tilvalg såsom jordvarmen, BWT-anlægget og centralstøvsugeren, og så er huset radonsikret. I 2019-2020 gjorde man et gennemgribende arbejde med infrastrukturen, som omfattede fornyelse af nedsivningsanlæg, skyllebrønd, faskine, septiktank og mere til. Der er desuden skiftet tagrender hele vejen rundt.Afstemt farvepalette, en rød tråd og et forrygende lysIndenfor er der selvfølgelig tilsvarende tænkt over detaljerne, hvorfor man eksempelvis har støbt etageadskillelsen og trappen i beton, hvormed man er fri for knirken, og lydisoleringen er i det hele taget god. Bemærk også de gennemgående klinker med gulvvarme overalt, som kun afbrydes i et enkelt rum med trægulv.Køkkenet matcher den landlige stil med fyldningsfronter og knopgreb akkompagneret af smukke, solide granitbordplader. Der er ydermere Quooker, og så er den hævede, indbyggede pejs en fantastisk hyggelig detalje under madlavningen, ligesom udsigten over haven og til frugtlunden gør noget særligt. Hele to dobbeltdøre til terrassen skaber harmoni med udearealet, mens franske døre giver videre forbindelse til opholdsmiljøet. Spisestuen og dagligstuen udgør i kraft af deres samlede kvadratmeter fremragende forudsætninger for indretningen.Man passerer et bryggers og et gæstetoilet på vej mod den ideelle forældresuite. Sidstnævnte skaber forkælelse med terrassedør, et walk-in-closet og eget badeværelse, som er udført med to håndvaske, bruseniche og et spabad. På første sal udfolder flere fremragende kvadratmeter sig med hele fire værelser og et badeværelse med stor bruseniche. Reposen udvikler sig til udsigtsstuen med trægulv, og det er værd at bemærke kvistenes postive effekt på rummene.Tydelige linjer fra en vellykket landskabsarkitektDet er landskabsarkitekt Birgitte Fink, der har slået stregerne for det forrygende udeareal, som Malmos Landskaber har anlagt i 2019. Haven er udført med tanke på overskueligt vedligehold, mens der samtidig er noget for sanserne at gå på opdagelse i. Bemærk den bornholmske røn og syren og kirsebærkornel samt det ranke egetræ, der bliver et smukt skuestykke på sigt.Der er anlagt lækre terrasser, hvor eksempelvis det flotte gårdmiljø kan fremhæves, og hertil er der udført en flisegang fra bygningerne, ned gennem haven og til en passage gennem hækken. På den anden side af vejen er der nemlig en frugtlund, og denne genistreg fra arkitekten har resulteret i en skøn sammenhængskraft mellem de to afsnit. Frugtlunden byder på flere pære-, æble-, blommesorter, morbær og moreller.Mod nord er ca. 1.500 m2 uudnyttet grund, som kan designes til at omfatte eksempelvis køkkenhave, frugtbuske, hønsehus eller bålplads alt efter kommende ejeres ønsker. Afsnittet ligger langs et lille skovstykke og ved en mose. Fra ejendommen er der kig over fjorden og til Hundested – især efter løvfald. Nærhed til naturen og Egebjerg – en by i udviklingRoen er absolut udtalt på denne adresse, og der bliver samtidig ganske mørkt om natten, så stjernerne kan betragtes uden lysforurening. Kombinationen er en salig idyl, der præger livet på ejendommen. Dertil er naturen bestemt en stor faktor med nærhed til Stokkebjerg Skov og flere badebroer ved Isefjorden, som tilsvarende nås på ganske kort tid.Egebjerg findes i cykelafstand, og det er en herlig landsby, der skiller sig ud fra mængden med spændende foreninger og eksempelvis andelsforeningen Fri og Fro, som går op i en bæredygtig livsstil og laver særlige huse i den forbindelse. Byen har desuden det praktiske med indkøb, skole og daginstitution, og så er der diverse aktiviteter med blandt andet et forsamlingshus. Nyeste initiativ er Egeskoven, der vil tilføre byen 25 nye fritstående boliger.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovvej 5 , 4500 Nykøbing Sj5.495.000 kr.17.517 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.262 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 300 ㎡Grund: 4209 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 2010Sidste tilstandrapport er fra: 2022-10-07 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x