Beskrivelse
SKØN OG SJÆLDEN UDBUDT ANDELSBOLIG I HARMONISK NABOLAG
Flyt ind i dette venlige rækkehus med en optimal planløsning og en beliggenhed, hvor I altid er tæt på centrum og grønne områder.
Her får I en rigtig god forening uden gæld/stor opsparing, en lav boligafgift på 1500/mdr, samt nyere tag og en helt indflytningsklar lejlighed.
Tag den friskbryggede morgenkaffe med ud på den hyggelige, overdækkede terrasse og nyd fuglefløjt og blå himmel om sommeren. Den lille gårdhave er nem at passe og pynte med yndige potteplanter eller krydderurter til aftensmaden.
Spadser blot ned til indkøb eller gå en smuk tur til Svanelunden, der også ligger nær ejendommens gode placering.
Indenfor byder kvadratmeterne lyse og enormt velholdte rum; en stor stue, et dejligt køkkenalrum med et veludstyret åbent køkken —herfra også direkte udgang til gårdhaven, så man ikke skal løbe for langt med de kolde drikke, når solen kærtegner tilværelsen.
Tre fine værelser, et godt badeværelse og et praktisk bryggers med vaske/tørre faciliteter, samt masser af skabsplads til opbevaring….