Beskrivelse
Det er først og fremmest en rigtig god indretning, I kan se frem til – men Vesterløkken 3 er nu så meget mere end det. F.eks. er I her omgivet af masser af skøn natur, med natursti, slugten og et rigt dyreliv i form af bl.a. ræv og rådyr.Dernæst giver placeringen på den blinde villavej en tryghed i hverdagen, noget som især kvarterets mange børnefamilier sætter meget stor pris på. Dermed har vi også fortalt, at familiens yngste let finder legekammerater, og de kan se frem til legeplads, Tarzan-bane, boldbaner og mange andre aktiviteter, ligesom her også er bålhytte, petanque-bane m.m.Villaen er både lys og velindrettet, og giver jer entré og gæstetoilet, praktisk bryggers og husets hjerte, som udgøres af et lækkert køkken/alrum og en stor stue, elegant og praktisk adskilt af flotte, franske døre. Stuen er endda så stor, at I her let kan etablere endnu et værelse, såfremt I har behov for dette.Ellers er her gang og et lækkert badeværelse samt tre gode værelser – alle med indbyggede skabe. Endelig byder boligen på en stor og meget læfyldt terrasse, som vil fungere som et ekstra uderum i sommerhalvåret. I haven er der mange dejlige kroge og steder med læ, så I vil altid kunne finde et dejligt sted at sidde.Ejendommen er løbende blevet godt vedligeholdt og bl.a.kan nævnes, at køkken og badeværelse er moderniseret i perioden 2008-2010, i samme periode som vinduerne også er udskiftede. De moderne lavenergiglas giver – sammen med fjernvarmen – nogle relativt lave forbrugsudgifter.Her er overraskende hurtig adgang til bymidten og de mange spændende butikker, som findes her, og både indkøbsmuligheder, børnepasning, skole og idrætsfaciliteter har I inden for kort afstand. Endelig giver nærheden til togstationen og E45 muligheder for en lidt lettere og måske hurtigere pendlen til jobbet.Mød os på Facebook~…