Beskrivelse
Velindrettet rækkehus med skøn terrasse
I en nyere bebyggelse få minutters gang fra City 2 og Høje Taastrup Station ligger dette lækre og veldisponerede rækkehus fra 2019, som vi nu har fornøjelsen at udbyde til salg. Her kan I flytte ind i en bolig, hvor alt bare fungerer, og den moderne planløsning sørger for, at pladsen udnyttes optimalt.Byggeriet tager sig flot ud med spændende arkitektoniske detaljer, og man føler sig med det samme godt tilpas i de fredelige omgivelser. Inden døre er der en venlig og behagelig atmosfære, og boligens terrasse er godt forbundet med opholdsarealet. Indretningen er funktionel med opholdsrum i stueplan og tre gode værelser på førstesalen. Der er desuden badeværelse på begge etager, hvilket giver ekstra komfort i dagligdagen.I stueplan bydes man velkommen i en entré, der ligger i åben forbindelse med køkkenet – et godt eksempel på den intelligente pladsudnyttelse. Køkkenet er indrettet med hvide grebsfri elementer og mørke bordplader i et elegant minimalistisk design. Fra køkkenet er der videre forbindelse til opholdsafdelingen, hvor I får god plads til at indrette både spiseafdeling og sofahjørne. Der er godt lysindfald fra de vestvendte vinduer og direkte udgang til terrassen – en skøn oase, hvor udendørslivet kan nydes i de lune sommermåneder.På førstesalen er der udover badeværelset tre værelser – to børneværelser og et større soveværelse med fransk altan.Beliggenheden er dejligt fredelig, og samtidig er der let adgang til alle dagligdagens fornødenheder. Med adresse her får I kort afstand til skoler, daginstitutioner, masser af indkøbsmuligheder og Høje Taastrup Station, hvorfra toget bringer jer til København på under et kvarter. Derudover er der ganske få skridt til City 2, hvor I både finder biograf, fitnesscenter, fristende specialbutikker og spisesteder. Endelig får I også let adgang til motorvejsnettet.Er I blevet nysgerrige efter at høre mere? Ring og bestil en fremvisning….