Beskrivelse
Idyllisk hus med fantastisk udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 – klik på billede –
I Horsens Fjord ligger Alrø, der med dæmningen forbindes til fastlandet. Her er der et rigt fugleliv og skønne restauranter med specialiteter. Dette hus er beliggende på Alrø og med denne placering, er der ikke langt til vandet – faktisk kan man se vandet fra alle husets sydvendte vinduer. På Alrø er naturen og roen i højsædet.
Huset er et velholdt bindingsværkshus med stråtag. Man bydes velkommen i entréen, hvor der er god plads. Herfra kommer man ind i alrummet. Køkkenet er velindrettet og med plads til at udforske sine kokketalenter. I alrummet findes også en brændeovn, der kan give hygge og varme på de køligere dage. Fra alrummet kommer man videre ind i stuen, der er rigtig hyggelig. I stueetagen findes to af husets værelser, der begge har en god størrelse. Derudover er der bryggers og to store badeværelser med brus. Fra stueetage er der flere steder mulighed for at komme udenfor og ud i den skønne gårdlignende baghave.
Første sal byder på en stue – eller multirum, hvis dette ønskes. Her er der en flot udsigt udover marken og vandet. Derudover er der et værelse og et disponibelt rum.
Huset fremtræder i særdeles flot stand og i lyse indbydende farver, men samtidig er der tænkt på husets oprindelige stil.
Baghaven er ugeneret og rigtig hyggelig. Man får en stemning af ferie, når man sidder her og nyder solens stråler….