Dyrehavevej 16, 8500 Grenaa

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En sjælden perle i en levende landsby

Smuk renoveret rødstensvilla fra 1929 beliggende i den ældre del af Gjerrild tæt ved Sostrup Skov og den “gamle ” Gjerrild Bane. I Gjerrild mødes man af et åbent og imødekommende lokalsamfund, og i byen er der både købmand, børnehave, skole, efterskole samt idrætsfaciliteter.I villaen bydes du velkommen indenfor i en entre med god plads til overtøjet samt adgang til delvist adskilt bryggers med vaskefaciliteter og gæstetoilet. Fra entreen kommer du indenfor i stueetagens hyggelige stue, som giver mulighed for at indrette flere forskellige hyggekroge, spiseplads samt sofahjørne. Fra stuen er der adgang til tilbygningen, hvor du finder husets lyse Invita køkken med spiseplads, gulvvarme og loft til kip. Fra køkkenet er der direkte adgang til dejlig sydvendt solterrasse. I tilbygningen finder du desuden også stueetagens soveværelse/kontor med gulvvarme. Herudover har stueetagen også et pænt badeværelse med brus og gulvvarme. Førstesalen indeholder et stort repos, som oplagt kan anvendes som ekstra stue, arbejdsværelse, multirum eller der kan etableres et ekstra værelse. Fra repos er der udgang til altan med eftermiddags- og aftensol. Foruden repos er der et meget stort soveværelse med indbygget skabe. Det store værelse kan nemt laves til 2 værelser, så man potentielt kan have 3 værelser på førstesalen. Generelt er førstesalen pænt renoveret og med loft til kip med synlige hanebånd.Boligen fremstår overalt lys, moderne og lige til at flytte ind i. Til villaen er der en skøn lukket have/gårdhave ideel til hygge og afslapning da den ikke kræver den store vedligeholdelse. Herudover er der et godt udhus med værkstedsrum.Bag huset ligger den gamle Gjerrild Bane og Sostrup skoven “Hestehaven” hvor der er anlagt 2 smukke søer. Herfra er der kort afstand til det gamle Sostrup Slot. Området er ideelt til løbe, gå og cykelture i den skønne natur der omkranser Gjerrild. Der er desuden kun ca. 3 km ad cykelsti til en af Djurslands bedste badestrande.En smuk villa som sjældent er udbudt til salg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dyrehavevej 16 , 8500 Grenaa1.598.000 kr.11.120 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.370 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 145 ㎡Grund: 537 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1929