Beskrivelse
Velholdt parcelhus centralt i Give
Helt centralt i Give, finder man dette pæne og meget velholdte parcelhushus, som søger nye familiemedlemmer. Beliggenheden er meget tæt på midtbyen og tæt på Diagonalvejen og vejnettet der forbinder Give med regionen. Kvarteret er blandet af erhverv og boliger, som fælles skaber et kvarter med liv og bevægelse.Huset er opført i 1960 og er løbende vedligeholdt, så det står pænt og præsentabelt både inde og ude. Her er sunde og gedigne facader og en 1.032 m² stor grund. Huset ligger centreret på grunden, sammen med garagen, og med haven fordelt omkring sig. Haven og grunden omkranses af velplejede hække, og skærmer privatlivet i den velholdte have. Baghaven er orienteret mod syd/vest, hvor her er et stort antal stedsegrønne buske og træer, som pryder året rundt, i kombination med blomster, frugttræer, bede og forskellige stendekorationer. Nærmest huset er der to vinkelrettede terrasser, som ligger i læ fra vestenvinden. Den ene i forbindelse med husets havestue, så man let kan trække ind eller ud afhængig af vejr og temperaturer.Foran huset, er der mere af den velanlagt have, sammen med indkørslen, der har en bred flisebelægning frem mod huset og garagen. Pladsen er god, og her kan let parkeres både en og to biler plus en trailer eller campingvogn.Selve huset har to indgange fra forsiden, og man kommer ind til en rummelig og børnevenlig bolig med plads og muligheder. Husets nuværende indretning kan udvikles og ændres til eksempelvis flere værelser. P.t. indeholder huset to store stuer, den ene med pejs og gulvvarme, plus havestue. Her er to store soverum og to badeværelser, det ene med badekar. Bagerst i indretningen finder man et stort multirum, som igen har anvendelsesmuligheder, for eksempelvis en pladskrævende hobby. I samme ende får man også gode opbevaringsmuligheder i husets viktualierum. Der er mulighed for hurtig overtagelse af huset på Ringgivevej, så søger man et centralt beliggende hus i god stand, er her et godt bud! Fra villaen er der kun få meter til spisesteder, Kulturcentret, indkøb, og til midtbyen. Også byens station, med tog- og busstation, ligger tæt på og i gåafstand fra huset….