Bøgelundevej 128, 4243 Rude

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar villa med udsigt til markerne

I rolige, landlige omgivelser med udsigt til markerne møder I denne villa lige udenfor Bøgelunde. Her kan I se frem til en veldisponeret planløsning, hvor 90 velindrettede kvadratmeter breder sig over halvandet plan. Med indretningsvenlige værelser og et dejligt opholdsmiljø er dette er oplagt hjem til børnefamilien, og dertil kommer en solrig have. Ejendommen er opført i 1830 og fremstår i indflytningsklar stand. I overtager en fin, mindre bolig, hvor pladsen og rumfordelingen er godt udnyttet.Værd at fremhæve er især det rummelige opholdsmiljø i stueplan, hvor køkkenet og stuen flyder sammen og skaber et herligt leverum. Blotlagte loftsbjælker giver i sammenhæng med de sprossede vinduer et charmerende udtryk, og brændeovnen understreger den hyggelige atmosfære. Om sommeren lader I rummet smelte sammen med terrassen via dobbeltdøren.Stueplan afrundes af et badeværelse og et stort værelse, som er naturligt opdelt i to afdelinger. På første sal giver reposen adgang til yderligere et værelse på højre hånd, og går I i stedet til venstre, kommer I ind i et gennemgangsværelse. Her kan I indrette jer med et kontor, et walk-in-closet, et legeværelse eller noget helt fjerde. Afslutningsvis åbner gennemgangsrummet op til et tredje værelse, som har udgang til en dejlig altan i hele gavlens bredde.Udenfor er der en nem have med to mindre terrassemiljøer, og på græsplænen vokser der et blommetræ. På den anden side af haven breder markerne sig, og fra adressen når I busstoppestedet i gåafstand. Både skoven, daginstitution og Kirkeskovsskolen er i en radius af to kilometer. Kun lidt længere er der til vandet, og I kommer også hurtigt til indkøbsmuligheder i bil.Lyder det som jeres nye hjem? Så ring for en fremvisning allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bøgelundevej 128, 4243 Rude845.000 kr.8.802 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.296 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 90 ㎡Grund: 1010 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1830