Beskrivelse
Dejligt beliggende rækkehus i rigtig flot stand
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede – EDC har nu fornøjelsen af at udbyde dette skønne rækkehus på Skejbygårdsvej 232. Boligen er placeret godt privat i forhold til den øvrige bebyggelse og ud til grønne områder, heriblandt legeplads til de mindste. Til huset er der længere henne ad vejen egen privat carport.Velkommen i entreen hvor der er plads til sko, overtøj og godt med skabsplads til diverse opbevaring. Fra entreen er der adgang til boligens store og lyse køkken-alrum, hvor man har en god spiseafdeling i forbindelse med køkkenet. Køkkenet fremstår i moderne stil med hvide facader og med opvaskemaskine. Køkkenet byder også på godt med skabsplads. Bevæger man sig videre ind i stuen, kommer der en dejlig stor sofastue med store vinduespartier ud mod terrassen. Fra køkken-alrummet er der udgang til en stor flisebelagt terrasse som vender rigtig godt i forhold til solen. Terrassen er omgivet af bøgehæk, som bidrager til en privat lukket terrasse. Fra terrassen er der udgang gennem havelågen til det omkringliggende grønne område.1. salen byder på et fint repos, som i dag er møbleret med kontorarrangement. Herudover er der adgang til boligens to værelser. To regulære gode værelser med indbyggede skabe. På badeværelset er der separat bruseniche, vaskemaskine og pæne varme fliser på både vægge og gulve. Huset henvender sig i allerhøjeste grad til den lille familie, parret eller singlen der ønsker sig en rummelig bolig. Kom og bliv en del af et dejligt miljø her på Skejbygårdsvej!Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …