Mosekrogen 22, 7830 Vinderup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En dejlig ejendom med mange muligheder!

Velkommen på Mosekrogen 22 i Vinderup

Vi har hermed fornøjelsen af at udbyde Mosekrogen 22 til salg ved EDC Holstebro. Denne velindrettede villa er beliggende i den nordvestlige del af Vinderup – direkte til åbne marker, hvor kreaturer og heste græsser og man har fornøjelsen af at kunne nå Fjorden ad grusvej både til fods, på cykel eller i bil og turen går gennem moselandskab med kanaler, søer og engarealer.

Vinderup er en driftig by med et godt handelsliv, gode detailhandelsbutikker, offentlig service, 2 gode skoler, fritids- og idrætscenter samt for seniorerne et godt og aktivt aktivitetscenter.

Huset er opført i 1972 på en 795 m² stor grund. Boligarealet er på 163 m² samt en indbygget udestue på 14 m². Huset er opført i gule mursten med eternittag med asbest, der er PVC vinduer og huset står i god og vedligeholdt stand.

Indretning:
Bryggers, hertil adgang fra garagen. Nydeligt køkken med god spiseplads og direkte adgang til stuen og dermed mulighed for at lave åbent køkken/alrum/stue i et – Stuen er “i vinkel” og med et godt lysindfald og kan evt. yderligere opdeles. 3 gode værelser og soveværelse med god skabsplads. Stort badeværelse med brus og kar samt adgang til sauna (ej benyttet i flere år). Gæstetoilet.

Fra stuen er der adgang til både terrasse og hyggelig udestue, hvis vejret skulle drille!!

Haven er velanlagt med græsplæne og enkelte bede – nem at holde og direkte til engen.

Garagen på 49 m² er dejligt stor og sammenbygget med huset i 1991 og rummer både bil, cykler og redskabs-/hobbyrum.

En dejlig ejendom med mange muligheder, som både skal ses og føles. Bestil en fremvisning ved EDC Holstebro….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mosekrogen 22 , 7830 Vinderup1.095.000 kr.6.174 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.894 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 163 ㎡Grund: 795 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972