10. Februar Vej 7, 6070 Christiansfeld

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smagfuld villa med god rumfordeling, central beliggenhed og skøn have!

Åbent hus med tilmeldingskrav 16/11 – klik på billede –

Når I træder ind i huset, mødes I af en rummelig entré med god garderobeplads. Gangen er i åben forbindelse med fordelergang og husets køkken og leder ind til alle resterende rum. Husets køkken er praktisk placeret og fungerer i hverdagens som hjemmet hjerte. Her er pænt og velholdt Vordingborg-inventar fra 2010 med hårde hvidevarer fra Siemens og god plads til spisebord. Stuen støder op til husets bryggers/bagindgang som også byder på inventar fra Vordingborg. Fra køkkenet er også adgang til husets tre værelser; Et stort forældresoveværelse med skabsvæg og trægulve samt to børneværelser, hvoraf det ene er med indbygget skab. På vejen fra køkkenet til stuen finder I et stort og lyst badeværelse med bruseniche. Her er klinker fra gulv til loft, gulvvarme og et moderne arrangement fra 2015. I den store, lyse vinkelstue finder I rig mulighed for at stille an til fest da her er plads til det helt store langbord. Stuen er blevet udvidet og har derfor to afdelinger – spisestue med udgang til overdækket terrasse og en tv-stue med plads til en stor sofa.
Husets skønne indre er omkranset af opvokset og privat have med flere afdelinger. Først og fremmest en stor flisebelagt indkørsel fra 2013. Denne blev lagt i forbindelse med renovering af husets kloaksystem med kloakseparering. Indkørslen leder til carport med delvist isoleret garage/værksted med dør til haven. Haven er opdelt i flere områder med hhv. græsplæne, bede, drivhus og terrasser. Kort sagt kan I, i denne lille oase, altid finde den rette have til jeres humør.
Huset er løbende renoveret med vinduer fra 2008, Lindab ståltag fra 2014 (tidligere skifertag er brugt som undertag), vedligeholdelsesfri vedhæng og en gavl fra 2000.
Huset står indflytningsparat og venter på sine nye beboere. Er det jer der køber huset, vil I komme til at sætte pris på midtbyens mange muligheder. Her er I tæt på skole, børnehave, indkøb, byens mange specialbutikker og mange smukke og kulturelt vigtige bygninger – alt dette inden for gåafstand med sikre stisystemer. Alt i alt en virkelig god mulighed for at få jer et dejligt og blivende hjem!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

10. Februar Vej 7 , 6070 Christiansfeld1.595.000 kr.10.651 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.433 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 140 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966