Beskrivelse
Enestående 2-plans lejlighed på hele 113 m2 beliggende i den præmierede ejerforening Hermann Bangs Have. Her ledes tankerne hurtigt mod sydlandske himmelstrøg, nærmere bestemt Italien som har været tydelig inspirationskilde for arkitekturen og hele stemningen med den italienske piazza, som det hyggelige gårdmiljø minder om med springvand, hvælverede porte og smuk og frodig beplantning. Lejligheden er beliggende midt i foreningen med åbne vidder både mod gårdspladsen men i særdeleshed mod havesiden mod vest, hvor der er en skøn ugenert og grøn udsigt samt et helt fantastisk lysindfald. Lejlighedens skønne altan ligger ligeledes mod vest, og er noget nær det perfekte udemiljø. Lejligheden ligger på 2 og 3 sal, og byder på 2. sal på entré, køkken, og stue med nem mulighed for etablering af et stort køkken/alrum. 3. sal byder på 3 gode værelser samt godt badeværelse med bruseniche og vaskesøjle. Foreningen er særdeles veldrevet og ejendommen i god stand. Udover de skønne fællesarealer er der depotrum med til lejligheden lige som der er mulighed for leje af p-plads enten i p-kælder eller i gården….