Beskrivelse
Istandsat lystejendom i fredelige omgivelser
Hvis et gennemrenoveret hus i rolige omgivelser lyder som noget for jer, bør I se nærmere på denne skønne bolig udenfor Klemensker. Villaen er renoveret indvendigt fra ende til anden, så det nu er i fantastisk stand, og ejendommen byder endda på en stor grund med mulighed for hestehold.Murstensvillaen fra 1875 fik i 2020 renoveret i alle stueplanets rum, mens førstesalen blev renoveret i 2021. Loftet er blevet efterisoleret og desuden blevet kipført, hvilket især har skabt et fremragende rum i opholdsmiljøet. Her er blevet installeret en luft-til-vand-varmepumpe, alle udvendige døre og vinduer er skiftet, og endelig er der sildebensgulv i laminat i de fleste rum.Familiens naturlige samlingspunkt bliver i det åbne opholdsmiljø i stueetagen, hvor der er et nydeligt HTH-køkken fra 2020 samt en todelt stue. Køkkenet er udført i et elegant design med egetræslameller samt sorte underskabe med messinggreb. I den nærmeste del af stuen er det oplagt at placere et filmhjørne med et sofaarrangement og et fjernsyn, mens der bag halvmuren er en lys opholdsstue med kipført loft og store, vestvendte vinduespartier. I finder desuden et værelse, et badeværelse med dobbelt brus og et bryggers i stueetagen. Oppe ad betontrappen finder I værelsesafdelingen, der har tre flotte værelser og en rummelig repos. Der er fritlagte loftsbjælker på hele etagen og værelserne har et stort indretningspotentiale givet deres størrelse. På den vestlige side af huset har I en hævet træterrasse, hvorfra I har en skøn udsigt over de nærliggende marker mod vest. Her er desuden samlet set over 300 m2 udhuse samt en gårdhave mellem bygningerne. I overtager en mulighedsrig grund på 8.260 m2, hvor I kan holde heste eller lignende. I bosætter jer en kort køretur fra Klemensker, hvor I finder indkøb, dagtilbud og Klemens Kro.Se visuel tilstandsrapport her….