Beskrivelse
Kombiner bolig på 149 kvm og erhverv på 63 kvm i aktivt bysamfund
Gudumholm ligger mindre end en halv times kørsel fra Aalborg, og byen er aktiv med alt, hvad I har brug for i hverdagen. I kommer endda til at bo kort fra både skole og indkøb, der findes i en radius af bare 250 meter. Bussen stopper også tæt på jer. Ejendommen, som er til salg, har ligeledes meget at byde på, for I kan flytte ind i en stor villa, ligesom der er plads til erhverv. Huset er løbende renoveret, og inde i boligen er der lyst og rart, så I straks føler jer hjemme. I stueplan har I et moderne køkken-alrum, der glider sammen med stuen, så I kan samles på tværs af aktiviteter i hverdagen. Et bryggers til de praktiske gøremål, badeværelset med brus og et værelse, som har en udestue tilknyttet, fuldender boligdelen i stueplan, hvor entréen binder hjemmet sammen med erhvervslokalerne, som for nu fungerer som blomsterbutik. Selve boligen har også en første sal med to værelser, så der er mange indretningsmuligheder. Separat på ejendommen findes også et værksted.Gårdhaven bliver en dejlig oase til de lune sommeraftener, hvor middagen tilberedes på Weberen, mens børnene udnytter de sidste lyse timer til leg på græsplænen. Fortil har I godt med parkeringsplads, så det er let at byde kunder og besøgende velkommen. Beliggenheden gør det let at planlægge hverdagen, og foruden skole og indkøb er der pasningstilbud, idrætshal og fodboldbane i jeres nærområde. Naturen her på egnen er også noget helt særligt, og Kridtbakken er et oplagt udflugtsmål. I bor også nær flere små og store byer såsom Storvorde, og for pendleren er der mindre end en halv time bag rattet, når turen går til Aalborg centrum. Kom ud og drøm videre – book en fremvisning….