Beskrivelse
Stor, renoveret villa for enden af lukket vej
Hele 316 moderniserede etagemeter – dét er ikke hverdagskost på boligmarkedet. Så hvis plads og stilsikre løsninger står højt på ønskesedlen, er denne indflytningsklare villa i Ballerup stedet at se nærmere på. Huset ligger fredeligt for enden af en lukket vej, og den store, private have grænser op til Registerstien, hvor I får jeres egen smutvej via en låge i det høje plankeværk.Den egentlige bolig er indrettet med tre værelser, to lækre badeværelser og en åben opholdsafdeling, som både indeholder køkken-alrum og stue. En dobbelt havedør skaber forbindelse til en hævet, sydvendt terrasse, og det gennemstrømmede lysindfald løfter stemningen i hele afdelingen. Køkkenet er dertil opdateret med blik for et charmerende twist – for eksempel har de hvide skuffer små, gyldne knophåndtag.Med separat entré, et pænt badeværelse og et lille køkken er mulighederne for at udnytte underetagen helt i top. Hele fem anvendelige disponible rum er også på plads, mens et stort og praktisk vaskerum afrunder planløsningen.~Haven er en sand fornøjelse. Der er investeret gode kræfter i at skabe varierede uderum i havens respektive sektioner, og de mange blomsterbede sørger for et skønt farvepift i sæsonen. Terrasser er der rigeligt af – særligt på vestsiden af huset, men ved indgangspartiet i øst får I også en overdækket terrasse under tag med udhuse til cykler og haveredskaber i bunden. En dobbelt carport ved vejen sørger desuden for ly til hestekræfterne.Inden for en radius af halvanden kilometer finder I alle fornødenheder, mens nærområdets grønne områder giver sit besyv med, når aktiverne skal gøres op. Ikke mindst har I gåafstand til Hareskoven, mens Ballerups praktiske udgangspunkt i omkredsen af København heller ikke kan fornægtes.~Ejendommen er opvarmet med luft til vand varmepumpe og har blødgøringsanlæg til vandet.Kontakt os for en fremvisning….