Beskrivelse
Stort landhus lige ved byen
Det er sjældent, at finde et hus på landet med en beliggenhed i gåafstand til byen! En sådan landlig stemning kan indtræffe så tæt på byen her på Aakjærsvej 24 live udenfor for Breum. Det er et stort hus på en stor grund, og på grund af prisen kan både den enlige være med, mens også familien med mange børn vil kunne finde sig til rette her.Der er langt over 200 kvadratmeter at gøre til jeres, hvor køkkenet ligger lige ved siden af en vinklet stue – og herfra flyder opholdsarealerne blot ufortrødent videre ovenpå. Her er plads til selskab, hygge, fællesskab, mens der også er rig mulighed for at trække sig tilbage med hele fem værelser, hvoraf ét fungerer som gennemgangsværelse; et idéelt kontor. Boligkvadratmeterne afsluttes af et kar- og brusebadeværelse, mens bryggerset ligger ved siden af husets mange gode, disponible rum, som kommer i forlængelse af selve boligen.Hjemmehåndværkeren, hobbymennesket og jer, der elsker jord under neglene med grønne fingre får de allerbedste forudsætninger for at stortrives her! Der er stort værksted/garage på ca. 50 kvm. og flere disp. rum, ligesom I også får en dejlig udestue, der forbinder ude med inde på fineste vis. Der er prydhaven som udfolder sig med store, åbne plæner, køkkenhave, hvis I vil være selvforsynende i rodfrugter eller søde jordbær, gårdsplads, terrasse og i det hele taget fantastisk hyggelige miljøer at gå på opdagelse i. Der kunne måske også blive plads til en pony nederst i haven om ønsket!Bo naturrigt uden at gå på kompromis med en nem og bekvem hverdag. Den store, lækre ejendom er beliggende på landet, men der er alligevel kun et par hundrede meter til byskiltet ved Breum. Her finder I alt fra skole over børnehave til sportshal, ligesom her er brugsforening, forsamlingshus, frisør mv. Omtrent seks km mod øst får I vandet ved Hvalpsund, og så er der knap 20 min. ind til Skive, der både byder på havne- og byliv – bussen går også direkte dertil….