Beskrivelse
Indflytningsklar ejendom med flot have og god garage
Ejendommen her på Aalborgvej 137 i Brøndum tager imod en i rigtig fin og nymalet stand, så den er lige til at overtage og flytte ind i. Den ligger tilbagetrukket fra vejen, og samtidig er det let at bevæge sig videre herfra i retning af såvel Løgstør, Aars og Nibe som Aalborg og byerne nordenfjords.Allerede nu er der god plads i boligen, som rummer 172 m2, og dertil kommer tagetagen, som på nuværende tidspunkt ikke er inddraget i boligarealet, men hvor der er etableret ny isolering. Den store grund byder på en have, der nærmest har parklignende karakter, og når vi er ved det med de ydre rammer, er det også værd at hæfte sig ved garagebygningen. Her får du 75 meget anvendelige bonuskvadratmeter, og det er også her, ejendommens pillefyr (og frakoblede gasfyr) er placeret.I forhold til de ydre rammer er det ligeledes værd at bemærke, at huset ligger i anden række til selve Aalborgvej, og det er således en meget ugeneret og rolig beliggenhed, hvor det landlige udtryk og den store have virkelig kommer til deres ret.Kigger vi indenfor i boligen, får du et længehus, der er indrettet i en lys og landlig stil, som samtidig passer rigtig godt til husets alder og karakter. Et centralt og helt naturligt omdrejningspunkt er vinkelstuen og spisekøkkenet, der ligger i forlængelse af hinanden. Dertil kommer to store værelser og et tilsvarende rummeligt brusebadeværelse samt en entré. Fra køkkenet er der forbindelse til bryggerset med bagindgang, og herfra er der adgang til to disponible rum samt til et kammer. Fra bryggerset er der i øvrigt både udgang til den store have bag huset og til gårdspladsen og garagen på forsiden….