Beskrivelse
Moderne arkitekttegnet sommerhus i smukt klitlandskab ved Agger
Agger ligger mellem Vesterhavet til den ene side og Flade Sø mod nord. Mod syd finder man den del af Limfjorden, som hedder Krik Vig. Midt i det naturskønne område blev dette markante sommerhus opført i 2010, og man er hverken gået på kompromis med kvalitetsmaterialerne eller i forhold til den stringente arkitektur. Netop den vellykkede arkitektur bidrager også til, at omgivelserne kan nydes i fulde drag.Udsigten, naturen og byenEt af stedets særlige kvaliteter er den store terrasse, der løber hele vejen rundt om huset, og da hele herligheden er placeret på en bakketop, så kan man se vidt og bredt. Under særlige forhold kommer de brusende bølger i Vesterhavet til syne i det fjerne, men panoramaet over Flade Sø og klitterne, som bugter sig op og ned, er altid en fast følgesvend. Lodbjerg Fyr er også let at få øje på. Det er imidlertid ikke bare en nem opgave at få øje på disse mange fortræffeligheder. Det er i lige så høj grad en smal sag at komme ud og opleve dem på nærmeste hold. Der er eksempelvis kun 200 meter til stranden, hvor høfderne støder langt ud i havet, ligesom Lodbjerg Sande og hele Nationalpark Thy er tæt herved. Reservatet på tangen mod syd fortjener også at blive nævnt.Byen Agger, som faktisk også kan ses fra terrassen og gennem de enorme vinduespartier i boligen, er også en fornøjelse, for i tillæg til de almindelige faciliteter i en charmerende og idyllisk by på den jyske vestkyst, så finder man her også restauranter i særklasse, hvor især Tri, der kan bryste sig af en Michelinstjerne, kan fremhæves.Elegant byggestilSommerhuset er stort. Det er på hele 132 kvadratmeter plus 44 kvadratmeter kælder, men ikke desto mindre er det udført i en let og luftig stil. Det opvarmes af jordvarme og luften udskiftes af ventilationsanlæg. Facaden kendetegnes af det karakteristiske fremspring, som også giver anledning til den fantastiske loftshøjde i stuen. Fra gulv til loft er der indsat glas, hvorved omgivelserne med søen, havet og lave bevoksninger, som blafrer fredeligt i vinden, altid er en del af oplevelsen.Køkkenet og stuen er placeret i åben forbindelse. De store vinduer mod vest og nord trækker masser af lys ind, og den gode stemning understøttes fint af massive trægulve af ask. Køkkenet fremstår med hvide fronter og sorte stenbordplader. Planløsningen fortsætter ved et soveværelse med tilhørende badeværelse. Tilknyttet badeværelset er en sauna, og videre er der to værelser samt endnu et badeværelse. Dette badeværelse er med spabad, mens det skal nævnes, at begge badeværelser og køkkenet er udstyret med Vola-armaturer. Underetagen er gravet ind i klitten, og her råder man over henholdsvis en garage, et fyrrum og to disponible rum. Pladsen foran garagen er også oplagt at bruge som terrasse.Sommerhuset har aldrig været udlejet.Liebhaver…