Beskrivelse
Håndværkertilbud: 3-længet tidligere smedie med beboelse i Aarsballe by
Håndværkertilbud: 3-længet tidligere smedie med beboelse i Aarsballe by
Denne rummelige ejendom var igennem mange år i drift som landsbysmedie og fungerede samtidigt som beboelse for smeden selv. Facader er udført i pudsede mursten og tag på stuehuset er cementteglsten, mens der på værkstedsbygningen er eternittag.
Beliggenheden er meget central, midt i Aarsballe by, med gode adgangsforhold og busforbindelser nærmest “lige udenfor døren”. Nærmeste dagligvareindkøb findes i Klemensker, ca 6 km borte, og til Rønne er der kun ca. 12 km. Der er ikke bopælspligt i Aarsballe, så man kan frit benytte ejendommen, som man har lyst.
Ejendommen består af en rummelig beboelse i 1½ plan, en mellembygning/carport samt en stor værkstedsbygning med lagerloft og stor port ud mod vejen. Hele ejendommen fremtræder dårligt vedligeholdt og noget tilgroet – men man får præcis hvad man ser. Her er fine muligheder for den, der ikke er bange for selv at tage fat, og som til gengæld nyder at have frie hænder til at få tingene lige som man vil have dem. Især smedien rummer rigtigt fine muligheder for håndværkeren, den der sysler med biler – eller måske en kunstner med behov for plads.
Stuehuset indeholder: Entré med trappe til 1.sal. Ældre badeværelse med kar, vask og toilet. Køkken med nedgang til kælder. Lys opholdsstue med gl. brændeovn og udgang til verandastue mod vejen. Lys stue uden gulv. Soveværelse. Bagentre/vindfang.
1.sal: Stort loftsrum To gavlværelser.
Desuden forefindes: Vognport/indgang til lukket gårdsplads. Separat fyrrum/vaskerum med med montage for vaskemaskine, udvendig adgang og ældre træpillefyr (ikke i drift). Ældre carport/udhus. Stor forhenværende smedie med højt til loftet og stor port/indkørsel fra vejen. Ældre garagebygning.
Stor have med græsplæne, buske og træer.
Bemærk: Ejendommen overtages som beset af køber – og der udarbejdes ikke rapporter. Men man er naturligvis velkommen til at medbringe egen sagkyndig bistand hvis der er behov for det….