Beskrivelse
Bo i stueplan – lej ud ovenpå: En ejendom med sikre lejeindtægter og stor værdi
På Aastrupvej 38 får du en ejendom med masser af plads, fleksibilitet og gode muligheder – både til familien, til udlejning og til dig, der ønsker ekstra rum til hobby eller arbejde. Du er beliggende på den gamle, historiske Aastrupvej, hvor du har kort afstand til alle hverdagens fornødenheder.
Hovedboligen rummer 125 m 2 og er indrettet med et stort og praktisk bryggers, et lyst og indbydende køkken-alrum, et gæstetoilet, et badeværelse samt tre gode værelser. Herfra er der direkte udgang til en solrig terrasse med en dejlig pool, som naturligt bliver familiens samlingspunkt i sommerhalvåret.
Til hovedboligen hører desuden den tidligere garage, som i dag er ombygget til 58 m 2 med to store disponible rum og et badeværelse. Disse rum ligger i direkte tilknytning til boligdelen og giver et markant ekstra areal, der kan bruges til hobby, hjemmeværksted, opbevaring eller som en fleksibel udvidelse af hverdagslivet.
På første sal ligger lejlighederne – en på 74 m 2 , som er udlejet, og en på 28 m 2 . Begge har egen indgang, eget køkken og bad og er godt afskærmet fra hovedboligen, så de ikke generer den daglige brug af huset. Det gør ejendommen særligt attraktiv for dig, der ønsker en bolig med sikre lejeindtægter eller muligheden for at huse familie, gæster eller liberalt erhverv helt separat fra boligdelen.
Alt i alt en ejendom med en sjældent god kombination af rummelighed, udlejningsmuligheder og en attraktiv beliggenhed i Haderslev.


